I videoen øverst kan du høre dommer Anette Burkø læse Peter Madsens dom op.

En blodig og brutal cocktail af grov sexmishandling, drab og partering af liget af den svenske journalist Kim Wall indbragte onsdag middag raket- og ubådsbyggeren Peter Madsen en dom på fængsel på livstid.

Domsmandsretten i København Byret var helt klar i mælet, da Peter Madsens skyld skulle vurderes: Han blev dømt med piber og trommer og idømt lovens strengeste straf for udåden i ubåden.

Genoplev onsdagens domsafsigelse i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Det betyder i praksis, at han allertidligst kan blive løsladt efter 12 år bag tremmer.

I gennemsnit sidder en livstidsdømt dog omkring 16 år i fængsel, og hvis man som i Peter Madsens tilfælde også er belastet af en mentalerklæring, der beskriver den dømte som farlig, vil man nemt kunne risikere at sidde endnu længere.

Anklager Jakob Buch-Jepsen orienterer pressen foran Københavns Byret. Vis mere

Den juridiske dommer og de to lægdommere gav specialanklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politi ret på stort set samtlige væsentlige punkter.

Nemlig at Peter Madsen havde planlagt at begå en forbrydelse mod et andet menneskes liv og legeme i ubåden, at Kim Wall blev fastspændt, pint og udsat for seksuelt motiveret mishandling, til hun døde, og at ubådsbyggeren herefter parterede liget, hvorefter han forsøgte at tynge ligdelene mod havbunden med påspændte rørstykker.

SE VIDEOEN HERUNDER: Hør forsvarsadvokat Henrik Stagetorn svare på spørgsmål fra BTs læsere efter domsafsigelsen mod Peter Madsen:

 

Ifølge retten for at »skjule sporene efter den forbrydelse, han havde begået«.

LÆS OGSÅ: Helt ny rundspørge: Det mener danskerne om Peters Madsens dom

»Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at tiltalte har dræbt Kim Wall,« lød det fra retsformand Anette Burkø, da hun i den tæt proppede retssal 60 læste dommens hovedkonklusioner op for den ligblege Peter Madsen og de mange tilhørere.

Blandt andet fandt retten det også bevist, at Peter Madsen har udvist interesse for drab og lemlæstelse af mennesker, og også specifikt har interesseret sig for »spidning«.

Anklager Jakob Buch-Jepsen efter domsafsigelse i ubådssagen mod Peter Madsen i Københavns byret. Vis mere

Peter Madsen tredje og seneste forklaring om Kim Walls skæbne - nemlig at hun døde som følge af forgiftning af udstødningsgasser - forkastede domsmandsretten i enighed som »utroværdig«.

Bland andet fordi han har skiftet forklaring flere gange siden sin anholdelse 11. august på havnen i Dragør.

LÆS OGSÅ: Blikket stivnede: Ligbleg Peter Madsen hørte sit håb om frifindelse briste

Det sker kun meget sjældent, at drabssager med et enkelt offer udløser livstid. Men i dette tilfælde har retten vurderet Madsens handlinger som værende så ekstreme, at forbrydelsen må straffes hårdest muligt.

Ikke mindst på grund af den grove seksuelle mishandling, som hun blev udsat for før sin død i ubådens trange jernskrog.

Forsvarer Betina Hald. Vis mere

»Der er tale om et kynisk og planlagt drab på en tilfældig kvinde, der i forbindelse med sit arbejde som journalist havde taget imod et tilbud om en sejltur i tiltaltes ubåd,« lød det fra retsformanden.

At Peter Madsen havde forberedt forbrydelsen, begrunder retten blandt ved at henvise til en række remedier - sav, spændstropper, tilspidsede skruetrækkere, rørstykker og en ekstra kedeldragt - som han forud for sejladsen med Kim Wall bragte ned i ubåden.

LÆS OGSÅ: Stjerneadvokat: Sådan ser Peter Madsens muligheder ud for prøveløsladelse

»Retten finder, at tiltalte ikke har aflagt nogen troværdig forklaring på, hvorfor han har medbragt disse effekter i ubåden,« lød det fra retsformanden ved domsafsigelsen.

Pressen foran Københavns Byret. Vis mere

Der lægges også vægt på, at Madsen så sent som natten inden drabet så en video, hvor en kvinde får skåret halsen op, mens hun ligger og raller.

Meget tyder nemlig på, at det var netop sådan, Wall blev slået ihjel, selv om retsmedicinerne ikke har kunnet fastslå dødsårsagen med fuldstændig sikkerhed. Blandt andet fordi ligdelene havde ligget nogen tid i saltvandet i Køge Bugt, inden de blev undersøgt.

Foran Københavns Byret. På billedet i midten ses Anklager Jakob Buch-Jepsen. Vis mere

Peter Madsen har erkendt, at han i en form for choktilstand parterede liget.

Det ville isoleret set højst kunne udløse en straf på seks måneders fængsel. Men ud over det har han krævet frifindelse og gør det i øvrigt fortsat.

Efter et kort samråd under fire øjne med sin forsvarer, Betina Hald Engmark, blev det nemlig besluttet, at han straks anker livstidsdommen til Østre Landsret.

LÆS OGSÅ: Åbenhjertig anklager om den brutale ubådssag: Det har berørt mig personligt

I dommen blev det også besluttet, at den bjærgede ubåd, UC3 Nautilus, skal konfiskeres og destrueres med alt indhold.

»Jeg kan oplyse til retten, at vi vil skille os af med ubåden på en rimelig måde. Vi vil skære den i småstykker. Den har været gennemskyllet, og der kan sidde hud og hår på alt indhold - og derfor skal intet udleveres,« lød det under sagen fra anklageren.

Masser af mennesker havde taget opstilling foran Københavns Byret i forbindelse, hvor de på deres mobiler fulgte domsafsigelsen. Vis mere

Retten besluttede også, at Peter Madsen skal betale sagens omkostninger - blandt andet godt 247.000 kr. til sin forsvarer. Desuden blev en påstand fra Søfartsstyrelsen om en erstatning på 33.775 kr. taget til følge.

Derimod fandt retten ikke, at der var grundlag for at tilkende Kim Walls forældre en erstatning på 150.000 kr., som de havde krævet via deres bistandsadvokat.

Her lagde retsformanden vægt på bl.a. Kim Walls alder, og at hun reelt var flyttet hjemmefra for flere år siden, selv om hun havde opretholdt sin folkeregisteradresse hos forældrene i Trelleborg i det sydlige Sverige.

Bilen hvor Peter Madsen sandsynligvis sidder i ankommer til Københavns Byret. Vis mere

Til gengæld får Kim Walls danske kæreste, som var på nippet til at flytte til Beijing med hende, en godtgørelse på 120.000 kr.

Her er der blandt andet lagt vægt på forbrydelsens meget voldsomme karakter og de lange forløb efter afdødes forsvinden, hvor man ad flere gange fandt dele af afdøde, forklarede dommeren.

Anklager Jakob Buch-Jepsen ankommer til Københavns Byret. Vis mere

Se tidslinjen: 14 danskere, der sidder inde på livstid:

Brug pilen til højre og venstre til at klikke dig videre i tidslinjen over de 14 livstidsdomme de seneste 10 år. Datoerne indikerer tidspunktet for deres seneste domme.

LÆS OGSÅ: Madsens ven var med til at bygge ubåden: Her er hans reaktion på dommen

LÆS OGSÅ: Åbenhjertig anklager om den brutale ubådssag: Det har berørt mig personligt

LÆS OGSÅ: Her er forsvarerens reaktion


LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Hele verden taler om ubådssagen - sådan gik til det foran retten

LÆS OGSÅ: Her er hele Peter Madsens dom

LÆS OGSÅ: Peter Madsen anker livstidsdom til landsretten

LÆS OGSÅ: Se videoen: Her får Peter Madsen sin dom

LÆS OGSÅ: Ny bog: Peter Madsen fantaserede om den ultimative forbrydelse

LÆS OGSÅ: PORTRÆT: Her er hovedpersonerne i ubådssagen

​​Genoplev onsdagens domsafsigelse minut for minut i LIVE-bloggen herunder: