Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvorfor kunne politiet ikke tyde hverken bilmærke eller registreringsnummeret på den mørke bil, der søndag morgen samlede den forsvundne Mia Skadhauge Stevn op efter en bytur?

Det var et af de spørgsmålm mange stillede sig, efter et kamera fra Aalborg Money Exchange leverede de sidste billeder af Mia, inden hun forsvandt.

Onsdag formiddag blev to 36-årige mænd anholdt i Flauenskjold og Østervrå i Vendsyssel. Og torsdag aften meldte politiet så ud, at man mener at have fundet ligdele af Mia Skadhauge Stevn.

Men tilbage til dagene og timerne, inden politiet gjorde angivelig afgørende fund i Dronninglund Storskov: Ifølge professor i overvågning på Aalborg Universitet Thomas Moeslund, der har en årelang indsigt i politisager, er det en udbredt misforståelse, at kameraer fanger alt:

»Det er ikke som i tv-serierne,« siger Thomas Moeslund.

Politiet har eftersøgt denne bil. Den tilhører, ifølge politiet, en af de anholdte.
Politiet har eftersøgt denne bil. Den tilhører, ifølge politiet, en af de anholdte. Foto: Nordjyllands Politi
Vis mere

»Som I jo selv har erfaret i denne sag, så er kvaliteten bare ikke altid, som man tror. Hvis overvågningens kvalitet er god, er det det afgørende bevis. Men du skal være heldig.«

En af Thomas Moeslunds forskerkollegaer har uopfordret forsøgt at forbedre kvaliteten af billederne af bilen – uden dog at gøre nummerpladen læsbar. Bilens mærke og model blev dog tydeligere, og det kan have hjulpet politiet, bekræfter forskerkollegaen over for B.T.

Netop 'kvalitet' er et kodeord, for det grynede billede fra Aalborg Money Exchange på Vesterbro, som politiet frigav, var besværligt at fastslå noget ud fra. Det er typisk, fortæller overvågningsprofessoren:

»Det er bare nemmere at opklare en sag, hvis du har noget videomateriale – længere er den ikke. Men der er et ret interessant skisme i, at mange formoder, at det er politiet, der har de her kameraer. Men det er det ikke,« siger professor Thomas Moeslund.

I sagen om Mias forsvinden har politiet nemlig været nødt til at få hjælp fra forskellige private firmaers overvågning. De filmer ikke bare offentligheden, men kun særlige behov, som eksempelvis ud- og indgang til Money Exchange-butikken.

Tanken om Big Brother og 'overvågningssamfundet' er der noget om – men det skyldes ikke offentlige kameraer, men private, understreger professoren.

»Typisk peger man på England som det mest overvågede land – men det er forkert. Der er ikke så mange kameraer pr. borger i England. Der er omfanget i Danmark langt mere massivt. Men det er på grund af de private kameraer,« siger Thomas Moeslund.

Der er dog særlige steder i det offentlige rum, hvor der er videoovervågning. Og Jomfru Ane Gade er et af de steder.

»Det er svært at få lov at sætte overvågningskameraer op, rent juridisk. Men der er nogle steder i landet, hvor der er ekstra overvågning. Det er steder omkring kritisk infrastruktur og steder som Strøget i København og Gaden i Aalborg.«

Terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015 har gjort en stor forskel i politiets arbejde med overvågning i kriminalsager. Dengang var der store problemer for politiet i efterforskningen, trods omfattende videomateriale af gerningsmandens færden.

»Trods alle de kameraer, der var sat op i byen i den forbindelse, var problemet jo, at de ikke var sat op af politiet. Der brugte man utroligt lang tid på at få adgang til det,« fortæller Thomas Moeslund og forklarer, hvordan det har betydning for efterforskningen af Mias forsvinden i dag.

»På bagkant af det kom Folketinget med en form for centralisering, som er et register over, hvor der er placeret kameraer, og hvem der ejer dem, så politiet hurtigere kan få adgang til materialet i efterforskningsarbejdet.«

»Det skriger jo til himlen, at vi har noget videodata, men at de myndigheder, der skal opklare en sag, ikke har adgang til det,« slutter professoren.

Andre læser også