Fredag var den 47-årige nordjyde, Lasse Burholt, en tur i retten - anklaget for markant hastighedsoverskidelse. To gange endda.

Retssagen vækker opsigt, fordi selvsamme mand for ni år siden blev dømt for uagtsomt manddrab i en trafikulykke på Lendumvej nær Østervrå i Vendsyssel, hvor han kørte 125 kilometer i timen på et sted med en begræsning på 80 kilometer i timen.

Det skriver kanalfrederikshavn.dk.

Ullykken kostede tre børn livet.

Tilbage i 2013 blev Lasse Burholt dømt for mangel på hensynsfuld kørsel, for høj fart og for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Frederikshavneren fik en bøde på 10.000 kroner, samt en betinget frakendelse af kørekortet i tre år, fremgår det.

Dengang fastlog retten, at det var de dræbte børns mor, der ikke havde overholdt sin vigepligt i et venstresving.

Fredag er det dog Lasse Burholt selv, der erkender at have kørt for stærkt - i begge tilbage. En 'tanketorsk', kaldte han det selv overfor TV2 Nord.

Han står fredag tiltalt for for at have kørt mindst 135 kilomenter i timen i november 2020 på en strækning på Hjørringvej, hvor man må køre 80.

I april sidste år var højrefoden igen for tung, da han ifølge anklageskriftet kørte med mindst 83 kilometer i timen i et sommerhusområde syd for Blokhus.

Der afsiges først dom i næste uge, trods han erkendte de faktiske forhold.