En 15-årig dreng ligger på maven med hovedet i asfalten ved Hørby Idrætsforenings klubhus. Hans moderigtige sneakers er sirligt placeret ved siden af ham. I den ene sko ligger hans telefon.
En besked tikker ind på displayet.
'Det trick laver du ikke med mig. Du er hjemme om en halv time.'
Det er en kold lørdag morgen sidst i marts 2020. Omkring 300 meter fra de pænt placerede kondisko med mobiltelefonen begynder dagen for familien Matthiassen.
Henrik Matthiassen går ind på sin søns værelse og vil tage ham på skulderen for at vække ham. Men han får kun fat i dynen, der er puffet godt op. Hans første tanke er, at sønnen, Mathis Sheraton Matthiassen, har sneget sig ud til en fest. Uvidende om den alvorlige forbrydelse, sønnen har været udsat for, sender han beskeden til ham.
»Vi har altid haft en aftale om, hvis han går til fest, så ved vi, hvor han er, så vi kan hente ham.«
Da der ikke bliver svaret på den første besked, sender han én besked til, hvor han skriver: 'Nu må du sige til, hvis du skal hentes.'
Aftenen før havde Henrik Matthiassen sagt godnat til sin søn ved 23-tiden og mindet ham om, at de skulle tidligt op den efterfølgende morgen.
Men som 15-årige er flest, var Mathis ikke klar til at sove allerede klokken 23. Han streamede film og skrev med nogle venner til langt ud på natten. På et tidspunkt i løbet af natten forlader han dog hjemmet uden at låse hoveddøren – uden sin nøgle og sin jakke, selv om det ikke var mere end to-fire grader.
Næste morgen sidder Henrik og bliver mere og mere irriteret over ikke at høre fra sønnen, indtil han kan se en politibil stoppe uden for huset. To politimænd ringer på døren til hjemmet i Hørby i Nordjylland.
De fortæller, at de har fundet Mathis død ved boldbanerne. Henriks kone synker i knæ.
»Jeg blev nødt til at holde hovedet koldt. Vi kunne ikke alle bryde sammen. Jeg er ankerkæden, der holder det hele på plads,« fortæller Henrik Matthiassen.
Politiet fortæller, at Mathis er fundet af en hundelufter omkring klokken 8, og klokken 8.32 bliver han erklæret død.
Allerede samme aften anholder politiet en mand i starten af 30'erne på baggrund af teledata. I første omgang bliver han kun sigtet for at have efterladt Mathis, men den videre efterforskning tegner et andet og mere brutalt billede, og politiet har siden rejst tiltale.
Da Mathis forlader hjemmet den nat i marts, ender det i regulær mishandling. Ifølge anklageskriftet har den tiltalte givet Mathis det euforiserende stof MDMA og i tidsrummet fra omkring klokken 3 til 6.30 udsat Mathis for slag med bælter og/eller hænder samt kvælning med hundehalsbånd og bælter. Til sidst har manden efterladt Mathis på asfalten ved Hørby Idrætsforening.
Tiltalen lyder dels på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og dels på, at tiltalte har efterladt Mathis i hjælpeløs tilstand. En tiltale, som Henrik Matthiassen er totalt uforstående overfor.
»Jeg er rystet og chokeret over tiltalen. Jeg forventede, at personen ville blive tiltalt for drab eller vold med døden til følge, når jeg har fået min søn slået ihjel.«
Henrik Matthiassen har på fornemmelsen, at Mathis ville møde den tiltalte, fordi han har været med i et par realityprogrammer, og at Mathis måske derfor har fundet ham interessant.
Men Henrik er overbevist om, at Mathis' hensigt kun har været et kort møde, da han hverken tog jakke eller nøgler med.
»Jeg mener helt bestemt, at det er drab. Selv hvis han var smidt derovre hjælpeløs, ville han forsøge at kravle de 300 meter hjem,« lyder det fra Henrik Matthiassen.
Han har forsøgt at klage over tiltalen til statsadvokaten, men klagen er blevet afvist.
Selv om situationen er slem nok i sig selv for Henrik, bliver den kun endnu mere tragisk af, at han har været tæt på at miste sin søn før.
For fire år siden kom Mathis galt af sted, da en grill eksploderede tæt på ham. Han lå i koma i tre måneder på Rigshospitalet, han blev forbrændt på 75 procent af kroppen, fik 65 tredjegradsforbrændinger og har siden gennemgået en række operationer.
»Gudskelov levede han. Så det kan godt føles som en ret uretfærdig kamp, vi har kæmpet i de fire år, når han så alligevel bliver taget fra os.«
Henrik og konen fortsætter dog deres liv trods det store tab. Tilbage er nemlig også Mathis' bror, Alex, på ni år, for hvem hverdagen skal være så normal som muligt.
»Vi kommer jo ikke over det her. Det er noget, vi skal lære at leve med, men vi får forhåbentlig lukket et kapitel, når sagen kommer for retten i slutningen af september.«
