2. juledag i 1992 bliver en mand fundet dræbt i sit hjem i Biersted nord for Aalborg.
Han ligger på gulvet. En grillkniv stikker ud af halsen på ham. Resten af halsen er plastret til med kvælningsmærker.
Huset, der nu er blevet til en drabsscene, er indhyllet i sod efter at have stået i brand.
Sådan starter den årelange sag om kvinden, der manipulerede sig til eksmandens mord, betalte sig til en likvidering af sin nye elsker og skød sin tidligere svigersøn ned på åben gade. Det er fortællingen om 'Den Sorte Enke'.
»Sagen er unik danmarkshistorie, når vi ser på hele hændelsesforløbet,« siger Frederik Strand, der er museumsleder for Politimuseet i København.
Slet alle spor
I Biersted tager mordsagen yderligere form i dagene efter drabet, da politiet begynder at lede efter drabsmanden til liget af den nyligt separerede Karsten Kristensen.
Den anden part af det nu ophørte ægteskab, Bente Gurli Kristensen, kommer hurtigt i søgelyset, og det samme gør hendes yngre kæreste, John.
»Man finder hurtigt ud af, at der var problematiske forhold i deres ægteskab. Bente Gurli har blandt andet haft et forhold til Karstens bror, og hun anklager i øvrigt broderen for at stå bag drabet på Karsten,« siger Frederik Strand.
Den anklage kommer der dog intet ud af, og parret er stadig i søgelyset. De klarer sig gennem afhøringerne, og ingen alvorlige mistænkeligheder dukker op under ransagningen af deres hus.
Under ransagningen opdager politiet dog aldrig, at der få meter over deres hoveder ligger en pose med indhold, der kunne have vendt hele sagen på hovedet. Den detalje tager TV 2 blandt andet op i deres dokumentar.
Havde politiet ledt på parrets loft, ville de finde det tøj, John havde på under drabet.
Det hengemte bevismateriale skal dog vise sig først at blive fundet 10 år senere, da en af de involverede i sagen bliver den første til at bryde sammen og tilstå.
Alle går derfor fri i 1992, og drabet på Karsten står som uopklaret.
Men situationen er i mellemtiden blevet for usikker for Bente Gurli.
Hun må af med kæresten John.
»Bente Gurli bestiller tilsyneladende et lejemord på sin unge elsker,« fortæller Frederik Strand.
For 100.000 kroner kan en banderelateret mand, der kender en af Gurlis døtre, sætte et mord op, der skal gøre en ende på Johns liv og dermed give Gurli én potentiel sladrehank mindre.
»Manden får 50.000 kroner med det samme, og Bente Gurli rejser væk i en periode og er slet ikke til at få fat i. Det formodes, at hun forventede, at det var i den tid, lejemorderen vil myrde John,« siger Frederik Strand.
Mordet sker dog aldrig. John, der skal vise sig at være hovedaktør i Den Sorte Enkes fald, slipper fra hendes skjulte planer med livet i behold.
Slår til igen
»Så spoler vi frem til Aalborg i 2002, hvor et skuddrab finder sted,« beretter Frederik Strand.
En mand bliver skudt ihjel af et oversavet haglgevær ved sit hjem, og denne gang er der ingen tvivl.
Bente Gurli Kristensen havde fingeren på aftrækkeren. Ofret er hendes tidligere svigersøn, Dan Jensen.
Han var på vej ud for at hente det barn, han havde fået sammen med Bente Gurlis ene datter. Han og datteren havde ligget i retssag mod hinanden, men han var endelig blevet tildelt samvær med deres fælles barn.
Hun har kun ét at gøre: at tilstå
Han når dog knap ud af bygningen, før Bente Gurli skyder ham.
»Det lykkes svigersønnen at komme ud af huset og på nærliggende hospital, men han kollapser og afgår ved døden. Der er så mange tekniske spor, der peger på, at det var hende, så hun har kun ét at gøre: at tilstå,« beretter Frederik Strand.
Men hun lægger sig ikke bare fladt ned.
Hun påstår, at det var i selvforsvar, fordi Dan ifølge hende havde virket truende.
På modsatte side står anklageren og siger, det var overlagt drab.
Bryder sammen
I takt med at skuddrabet udfolder sig i retssalen, bliver der samtidig gravet i Bente Gurlis fortid.
Lejemordsforsøget på hendes tidligere kæreste, John, ser dagens lys. Den ene kriminelle, Bente Gurli havde inkluderet i planerne, afslører hendes bestilte lejemord og fortæller, at de bare ville snyde penge ud af hende og aldrig havde tænkt sig at myrde kæresten.
Der bliver samtidig stillet spørgsmålstegn ved hendes indblanding i mordet på eksmanden Karsten Kristensen igen. Hun nægter sig skyldig i både lejemordsforsøget og Karstens mord.
»Så smider Bente Gurli i den grad John under bussen og begynder at pege på, at John har myrdet Karsten. Man begynder at gå ham på klingen, og til sidst bryder han sammen og tilstår drabet,« siger Frederik Strand.
»Han fortæller politiet, hvor posen med tøjet fra drabsnatten er, og han fortæller om, hvordan mordet foregik. Blandt andet hvor svært det egentlig viste sig at være at begå et mord,« griner Frederik Strand over absurditeten.
»Det skulle jo se ud, som om Karsten var afgået på naturlig vis ved at blive brændt inde i sit hjem, men sådan skete det jo ikke. Det gik overhovedet ikke som forventet, og Karsten ender jo med også at få stukket en kniv i halsen. Men John påpeger også, at Bente Gurli nærmest har tvunget ham til drabet.«
John fortæller, at han var under Bente Gurlis indflydelse. Hun ville ikke være sammen med ham, hvis han ikke ville dræbe Karsten.
»Men Bente Gurli holder fast i, at hun intet havde med sagen at gøre, og hun er i øvrigt stærkt chokeret over, at John har begået det her mord på Karsten,« siger Frederik Strand og bryder igen ud i et lille grin over hendes påtagede choktilstand.
Unik sag
Hun får en livstidsdom og tager sagen videre til Højesteret.
Her bliver dommen skåret ned til 16 års fængsel. Det gør den, fordi Højesteret ser på drabene som familierelateret, da de sker på baggrund af Bente Gurlis forhold til sine døtre og barnebarn.
Ifølge Bente Gurli skulle eksmanden Karsten dø, fordi hun var bange for at miste forældremyndigheden over de to døtre, hun havde sammen med ham.
Hun slog svigersønnen Dan ihjel, fordi hun var bange for, at han ville skade hendes barnebarn under samværet, han var på vej ud til.
Dermed tegner der sig også en psykologisk profil af Bente Gurli, der ifølge Frederik Strand gør hendes historie til en »usædvanlig sag«, og det gør den af tre grunde.
»For det første er det sjældent, at man ser denne type kvindelig drabsmand. Hun adskiller sig fra mandlige serieforbrydere på grund af sine motiver. Hun handler jo primært af hensyn til sine børn og barnebarn, så handlingerne er koblet op på familieforhold. Og for mandlige seriemordere er det jo ofte et sædelighedsmotiv, der driver dem,« forklarer Frederik Strand og fortsætter:
»Dernæst er sagen speciel, fordi hun bruger en anden, kæresten John, som gerningsmand, og hun handler hensynsløst over for ham og smider ham under bussen. Drabet bærer præg af en meget høj grad af manipulatorisk evne hos hende.«
Og så er der den tredje del. Lejemordet.
»Vi har virkelig ikke mange lejemord i danmarkshistorien. Selvom det aldrig sker, har der været planer om det, og det i sig selv gør det usædvanligt.«
Sådan ender tretrinsraketten, der danner rammerne for, hvorfor historien om Den Sorte Enke ikke vil løbe ud i sandet foreløbig.
