Et ældre ægtepar blev første på aftenen onsdag påkørt i Hobro, og manden endte med alvorlige hovedskader.

En 49-årige kvinde overholdt ikke sin ubetingede vigepligt ved et vejkryds i Hobro onsdag omkring 17.30, og derfor påkørte hun et ægtepar i 70'erne, fortæller vagtchef ved Nordjylland Politi Jess Falberg.

»De bliver begge ramt af bilen, og han kom til skade med alvorlige hovedlæsioner, og derfor blev begge kørt til sygehuet i Aalborg,« fortæller han.

Kvinden fik også lidt knubs, men uheldet værst ud over manden.

»Han fik en del skader på hovedet, og han var ikke ved bevidstheden på ulykkesstedet. Ambulanceredderne sagde, at det så alvorligt ud, men det er ikke livstruende,« lyder det fra Jess Falberg.

Uheldet skete ved relativt lav hastighed.

Den 49-årige kvinde kom ikke noget til og hjalp selv til på stedet.

»Hun bliver sigtet for at have overtrådt den ubetingede vigepligt, og det får hun formentligt en bøde for,« fortæller Jess Falberg.