En 71-årige kvinde er torsdag aften død efter en drukneulykke.
Det meddeler vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fredag morgen til Sn.dk.
Den 71-årige kvinde blev torsdag aften ved 18-tiden meldt savnet, og siden blev en større eftersøgning sat i gang ud for Stillinge Strand vest for Slagelse.
Her blev brugt helikopter og både.
Kort efter blev kvinden fundet i vandet, og hun blev fløjet til Rigshospitalet i København. Hendes liv stod dog ikke til at redde.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser til Sn.dk. at den 71-årige havde været savnet i to timer, da hendes forsvinden blev anmeldt til politiet.
Hendes badesko og håndklæde blev senere fundet på stranden.
De pårørende er underrettet.
Del:



