En større eftersøgning har udspillet sig ved Stillinge Strand nær Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Her fremgår det, at en person er blevet reddet op af vandet.

Vedkommende er nu fløjet til Rigshospitalet.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Politiet oplyste tidligere, at man fik en melding om en person i vandet.

Af den årsag var politi og redning på stedet, hvor eftersøgningen foregik.

Der blev benyttet både og helikoptere til redningsaktionen, lyder meldingen fra politiet, der for nuværende ikke har flere kommentarer.

B.T. følger sagen.