»Jeg bliver dræbt.«

18-årige Sarah Alsandi råber de tre ord i telefonen, mens andre stemmer diskuterer højlydt i baggrunden.

Klokken er 7 om morgenen dansk tid tirsdag 13. september. De danske myndigheders plan om at redde hende til Danmark er gået helt galt.

Tre dage tidligere udstedte Udlændingestyrelsen helt ekstraordinært et nødpas og en tilbagerejsetilladelse til Sarah Alsandi, som Udenrigsministeriet planlagde at overlevere til hende på krisecenteret i irakisk Kurdistan.

Sarah gik i skole, festede og hyggede sig med sine venner, før hun blev bortført til irakisk Kurdistan af sine forældre. Veninden Lærke-Cecilie har i halvandet år hjulpet Sarah med at søge hjælp hos myndighederne.
Sarah gik i skole, festede og hyggede sig med sine venner, før hun blev bortført til irakisk Kurdistan af sine forældre. Veninden Lærke-Cecilie har i halvandet år hjulpet Sarah med at søge hjælp hos myndighederne. Foto: Privatfoto
Vis mere

Det viser dokumenter, som B.T. har set. Men efter alt at dømme har det været for sent.

Den danske organisation Ny Identitet, som er Sarah Alsandis partsrepræsentant, tog kontakt til de kurdiske myndigheder for at koordinere planen, men i løbet af de tre dage lykkedes det samtidig Sarah Alsandis familie at få en dommerkendelse og få hende udleveret til dem i stedet.

Siden har ingen i Danmark haft kontakt med Sarah Alsandi. Det fortæller Nader Ashkani fra Ny Identitet.

»Jeg tror, at nogen hos de kurdiske myndigheder har talt over sig og advaret familien,« siger han.

De seneste ti måneder har Sarah Alsandi levet i skjul for sin familie på et krisecenter i Irak, hvor B.T. sidst talte med hende i maj.

Sarah Alsandi er født og opvokset i Østjylland, men blev som 16-årig bortført ud af Danmark af sin familie, fordi hun angivelig var blevet for dansk. Hun var tvangsfjernet af kommunen og gik i skole, festede og levede et liv som andre af sine jævnaldrende veninder.

Lige siden Sarah Alsandi landede i irakisk Kurdistan, har hun derfor kæmpet for at komme tilbage til sit liv i Danmark.

I al den tid har hun forsøgt at få hjælp fra de danske myndigheder. Men nu har familien efter alt at dømme igen fået magten over hende, hvilket bekymrer organisationen Ny Identitet. Sarah Alsandi har flere gange fortalt om psykisk og fysisk vold.

Det har hendes far dog afvist over for B.T. Han holder samtidig fast på, at hans datter ikke kommer tilbage til Danmark.

Siden december sidste år, hvor Sarah Alsandi fik hjælp til at komme væk fra sin familie og blev indlogeret på et krisecenter, har organisationen Ny Identitet også forsøgt at få de danske myndigheder på banen. Ifølge hendes danske advokat har Norge eksempelvis reddet to piger ud af Irak.

Men nu er Sarah igen efterladt til en uvis skæbne. Derfor kræver rets- og udlændingeordfører i Enhedslisten nu handling fra regeringens side.

»Vi bliver nødt til at gøre noget konkret for at hjælpe den her stakkels kvinde,« siger Rosa Lund.

Nader Ashkani fra Ny Identitet var med sidste år, da Sarah blev reddet ud af familiens hus i irakisk Kurdistan. Efterfølgende endte hun i en politisk limbo på et krisecenter et hemmeligt sted i landet.
Nader Ashkani fra Ny Identitet var med sidste år, da Sarah blev reddet ud af familiens hus i irakisk Kurdistan. Efterfølgende endte hun i en politisk limbo på et krisecenter et hemmeligt sted i landet. Foto: TV 2
Vis mere

Tidligere har også Susan Kronborg fra Radikale Venstre og partiformanden i Socialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr, talt med store ord om den ulykkelige sag. Rosa Lund mener, at udenrigsminister Jeppe Kofod nu aktivt skal gå ind i sagen og kræve, at Irak både sikrer Sarah Alsandis sikkerhed og hjælper med at få hende hjem til Danmark igen.

»Det her er en ekstraordinær situation. Vi skal gøre, hvad vi kan,« siger Rosa Lund.

Selvom Sarah Alsandi er født og opvokset i Danmark, har hun ikke dansk statsborgerskab, hvilket har været en stopklods for de danske myndigheders hjælp. Men den sommer, hvor Sarah blev bortført, boede hun på et døgntilbud for børn, fordi hun var blevet anbragt uden for hjemmet. Hun var derfor kommunens ansvar. Du kan læse hele Sarahs historie om bortførelse her.

Sarah fortalte til B.T. i maj, at hun føler sig overladt til sig selv i Irak uden hjælp.

»Jeg er endt her, fordi samfundet sagde, at jeg skulle gøre oprør. Det gjorde jeg. Nu føler jeg mig svigtet og efterladt af Danmark.«

Tilbage til 13. september. Klokken 7 om morgenen sad Nader Ashkani fra organisationen Ny Identitet i den anden ende af telefonopkaldet med Sarah Alsandi. Han fortæller, at politibetjente mødte op på krisecenteret den morgen med dommerkendelsen.

»Der er kaos. Sarah råber og skriger, at hun vil blive dræbt,« siger Nader Ashkani.

Han tvivler ikke et sekund på, at hendes liv er i fare. Enten på grund af familien eller på grund af selvskade.

Fem dage senere fik Sarahs irakiske advokat og en repræsentant for krisecenteret kortvarigt mulighed for at tale med Sarah Alsandi.

»Hun havde det ad helvede til og havde åbenbart igen taget en masse piller,« genfortæller Nader Ashkani.

Sarah Alsandi har under sit ophold på krisecenteret tidligere sat ord på, hvordan en billedvæg med fotos af hendes veninder i Danmark holdt hende oppe.

»Det minder mig om, hvad jeg kæmper for. Hvorfor jeg ikke bare skal tage mit eget liv.«

Den livsgnist, frygter Nader Ashkani nu, er ved at være slukket. Han har derfor haft flere drøftelser med danske politikere omkring sagen.

»Vi skal have udenrigsministeren til at lægge pres på det kurdiske selvstyre. Vi skal have en garanti for Sarahs sikkerhed,« siger han.

Han har ikke selv talt med Sarah Alsandi siden 13. september, hvor hun ringede til ham. Han ved derfor heller ikke, hvor hun er nu.

»Hendes telefon er blevet taget fra hende. Jeg har intet hørt fra hende siden,« siger han.