80 personer er indtil videre blevet anholdt, og flere end 100 personer er sårede i forbindelse med voldsomme demonstrationer i Spanien.

Her har tusindvis af mennesker natten over demonstreret for tredje dag i træk over fængslingen af den 32-årige og stærkt venstreorienterede rapper Pablo Hasél.

Rapperen med det borgerlige navn Pablo Rivadulla blev tirsdag formiddag fængslet i ni måneder efter at have barrikaderet sig mod politiet i 24 timer.

Hans brøde er, at han ifølge myndighederne har opfordret til terrorisme og fornærmet Spaniens tidligere konge kong Juan Carlos I. Blandt andet ved at kalde ham en 'mafiaboss' og en 'idiot' i sine raptekster.

Pablo Hasel blev anholdt og fængslet tirsdag.
Pablo Hasel blev anholdt og fængslet tirsdag. Foto: RAMON GABRIEL
Vis mere

Urolighederne, der hovedsageligt er lokaliseret i Barcelona og Madrid skyldes, at demonstranterne kræver, at Pablo Hasél bliver løsladt, da de mener, at fængslingen af rapperen er en krænkelse af hans ytringsfrihed.

Ifølge ABC News og The Times begyndte demonstrationen torsdag aften fredeligt, men udviklede sig atter engang voldeligt henover natten.

80 personer er blevet anholdt, siden Pablo Haséls fængsling tirsdag, og mere end 100 personer er kommet til skade – heriblandt en kvinde, som skal have mistet sit ene øje angiveligt efter at være blevet ramt af en af politiets gummikugler.

Politiet har nu selv igangsat en undersøgelse for at finde frem til, hvorvidt det var en deres kugler, som ramte kvinden i øjet.

Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag.
Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag.
Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag. Foto: NACHO DOCE
Vis mere

Billeder fra de voldsomme optøjer natten til fredag viser, hvordan der er ildebrand i gaderne, mens facader på diverse bygninger er efterladt smadrede.

Pablo Hasél har selv udtalt, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert, men at han blot har benyttet sig af sin ytringsfrihed.

Også Amnesty International har udtalt sig kritisk over fængslingen.

Det samme har flere kendte ansigter såsom filminstruktør Pedro Almodóvar og skuespiller Javier Bardem.

Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag.
Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag. Foto: NACHO DOCE
Vis mere

Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag.
Billede fra urolighederne i Barcelona natten til fredag. Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Og det var da også som led i en selverklæret kamp for ytringsfriheden, at Pablo Hasél og en lang række af hans støtter mandag valgte at barrikadere sig på universitetet i Lleida, som ligger i Catalonien.

Rapperen skulle ellers have troppet op til afsoning af sin fængselsdom fredag.

En dom, der ellers lød på to år tilbage i 2018, men som han efterfølgende appellerede og fik nedsat til ni måneder.

Dommen er blandt andet baseret på hans raptekster, hvor han har citeret terrorgruppen ETA og tilsvinet kongehuset – især den abdicerede konge, Juan Carlos I, der i dag lever i eksil i Abu Dhabi på grund af blandt andet efterforskning for korruption.

Foto: Javier Zorrilla
Vis mere

Det lykkedes Pablo Hasél at barrikadere sig i 24 timer, før han blev anholdt tirsdag, fordi hans følgere formåede at holde politiet på afstand.

»De vil aldrig få os til at tie! Død over fasciststaten«, råbte Pablo Hasél med løftet arm, da han blev anholdt og ført ud i en politibil.

Demonstrationerne de seneste dage er dog et bevis på, at kampen for rapperens frihed indtil videre ikke er slut.

Det forventes, at demonstrationerne fortsætter i aften.