En sjælden gæst på den røde løber.

Det er, hvad skuespilleren Brendan Fraser må siges at være. Derfor har det også vakt opsigt, at han for nyligt pludselig mødte op til premieren på filmen 'No Sudden Move' ved Tribeca filmfestival, hvor han spiller sammen med stjerner som David Harbour og Jon Hamm.

Hvad der også har vakt opsigt er den 52-åriges udseende, der er meget langt væk fra dengang, han slog igennem som hårdtpumpet Hollywood-helt i film som 'George of the Jungle' og 'The Mummy'.

Brendan Frasers voldsomme vægtstigning har dog en ganske logisk forklaring.

Vægtforøgelsen skulle skyldes forberedelse til en filmrolle. (Photo by Angela Weiss / AFP)
Vægtforøgelsen skulle skyldes forberedelse til en filmrolle. (Photo by Angela Weiss / AFP) Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Han skal nemlig spille en mand på 270 kilo i filmen 'The Whale'.

At Brendan Fraser sjældent dukker op på den røde løber står i stærk kontrast til 1990erne, hvor han vitterligt var her, der og allevegne.

Det stoppede dog ganske brat, og skuespilleren har tidligere sat ord på, hvorfor han valgte at trække stikket fra filmstjernelivet.

For det første var de mange stunts, han udførte i sine actionfilm, hårde ved kroppen.

Brendan Fraser ses her på en pr-tur for 'Mumien: Drage-kejserens grav'. AFP PHOTO / Ken SHIMIZU. KEN SHIMIZU / AFP
Brendan Fraser ses her på en pr-tur for 'Mumien: Drage-kejserens grav'. AFP PHOTO / Ken SHIMIZU. KEN SHIMIZU / AFP Foto: KEN SHIMIZU
Vis mere

»Jeg blev holdt sammen af tape og is. Små ispakker og mountainbike-puder, som var lette og små og kunne passe under mit tøj. Hver dag byggede jeg et eksoskelet til mig selv,« forklarede han til magasinet GQ i 2018 om sin daglige rutine under optagelserne af filmen 'Mumien: Drage-kejserens Grav'.

Dette er dog ikke det eneste, der er overgået Brendan Fraser.

Han har også fortalt, hvordan han i 2013 mødte Philip Berk, den tidligere chef for Hollywood Foreign Press Association (HFPA, red.), der rakte hånden frem for at give det, Fraser troede ville være et håndtryk.

»Hans venstre hånd førte han rundt om mig og greb fat i min balde, og en af hans fingre rørte mig på mellemkødet. Han begyndte at bevæge fingeren rundt,« forklarede Fraser.

Af frygt for at skade sin karriere fortalte Brendan Fraser ikke offentligheden om det påståede overgreb. I stedet gav han sig selv skylden og blev deprimeret.

Samtidig oplevede han at blive blacklistet fra HFPA's arrangementer.

Philip Berk har benægtet, at dette skulle have fundet sted.