Den amerikanske skuespiller Heath Freeman er død.
Tv-stjernen, der er bedst kendt for sin rolle som seriemorderen Howard Epps i serien 'Bones', blev 41 år gammel.
Det skriver Deadline, som har fået bekræftet dødsfaldet af Heath Freemans manager, Joe S. Montifiore.
»Vi er knuste over tabet af vores elskede Heath Freeman,« udtaler manageren og fortsætter:
»Han var et strålende menneske med en intens sjæl, og han efterlader et dybt aftryk i vores hjerter. Hans liv var fyldt med loyalitet, kærlighed og generøsitet til hans familie og venner.«
Manageren påpeger endvidere, at Heath Freeman havde en »ufattelig livsglæde«, og at han var yderst stolt af sit arbejde som skuespiller.
Skuespilleren har medvirket i en lang række populære tv-serier.
Hans karriere begyndte, da han i 2001 medvirkede i et afsnit af 'Skadestuen'.
Han har også medvirket serier såsom i 'NCIS', 'The Closer' og 'Without a Trace', men han er især kendt for sin rolle i 'Bones', hvor han medvirkede i to sæsoner.
Heath Freeman skal angiveligt have sovet ind i sit hjem i Austin, Texas, i weekenden. Dødsårsagen er endnu ukendt.


