Opdatering: Der har tidligere været henvisninger til Mikaela Spielbergs Instagram-profil her i artiklen. Profilen er imidlertid blevet gjort privat, og henvisningerne er derfor fjernet.

Mikaela Spielberg, Steven Spielbergs datter, springer ud som pornostjerne. Den 23-årige kvinde blev adopteret af den 73-årige anerkendte filminstruktør og hans 66-årige kone, Kate Capshaw, da hun var baby.

Hun står nu frem i et stort interview med The Sun, hvor hun fortæller, at hun har produceret pornografiske film med sig selv i hovedrollen. Hun fortæller desuden, at hun har planer om at blive certificeret sexarbejder og stripper.

Ifølge hende selv er det først i den foregående weekend, at hun fortalte sine forældre om sit arbejde. Hun fortæller dog, at både far Spielberg og mor Capshaw støtter hendes valg.

»Min sikkerhed har altid været deres førsteprioritet,« siger Mikaela Spielberg til det britiske medie og fortæller, at hun gav forældrene nyheden over FaceTime.

»Jeg gør ikke det for at såre nogen eller være ondsindet. Jeg gør det, fordi jeg vil ære min krop på en lukrativ måde.«

I interviewet beskriver Mikaela Spielberg sig selv som et 'seksuelt væsen', der gerne vil 'kapitalisere på sin krop'.

Hun har tidligere arbejdet i mere traditionelle job, men følte ikke, at det 'tilfredstillede hendes sjæl', siger hun til det britiske medie.

Hun afslører også, at hun som barn blev udsat for overgreb, hvilket senere medførte en række psykiske lidelser. Mikaela Spielberg kommer ikke ind på yderligere detaljer om de påståede overgreb i barndommen.

Hun påpeger dog, at det hverken var familiemedlemmer eller venner af familien, som stod bag overgrebene.

Privat danner 23-årige Mikaela Spielberg par med dartspilleren Chuck Pankow på 47 år.

Indtil videre har hun kun medvirket i solo-videoer, som hun selv har produceret og delt på pornohjemmesiden PornHub. Vidoerne har hun dog siden fjernet, fordi hun gerne vil blive godkendt som certificeret sexarbejder, før hun deler mere pornografisk materiale.

Hun understreger dog, at hun ikke vil have sex med andre personer på video, da hun gerne vil vise sin forlovede respekt. Hendes forlovede er – ifølge hende – yderst støttende omkring hendes karrierevalg.

»Chuck er super støttende, men det tog ham noget tid at komme dertil, fordi han ikke vidste, hvordan hans venner og bekendte ville reagere,« siger Spielberg-datteren og fortsætter:

»Indtil videre er det ikke blevet taget så godt imod, men det var forventet.«

Hverken Steven Spielberg eller hans kone har på nuværende tidspunkt kommenteret deres adoptivdatters karrierevalg. Parret har i alt syv børn sammen – inklusive Jessica Capshaw på 43 år, som blev Steven Spielbergs steddatter, da han giftede sig med Cate Capshaw..