Sofie Linde er ad flere omgange blevet misbrugt i falske reklamer på Facebook, og nu er det sket igen.
Det har fået den populære tv-vært til at komme med en advarsel til sine 468.000 følgere på Instagram.
Sofie Linde har nemlig modtaget et hav af beskeder fra folk, der tilsyneladende er hoppet i fælden og har købt nogle slankepiller på baggrund af en falsk reklame med den 29-årige tv-vært.
»Det er de skide slankepiller. Nu har jeg fået en del beskeder fra primært kvinder, der skriver og er i tvivl om, hvorfor de ikke har fået de slankepiller, de har bestilt,« siger Sofie Linde i en video, hun har delt på sin Instagram-story.
Hun understreger samtidig, at hun naturligvis intet har med produktet at gøre.
»Prøv at høre her, det har intet med mig at gøre, og jeg synes, det er så ubehageligt at blive trukket med ind i det der nummer, og jeg synes, det er så langt ude, at Facebook ikke har fjernet de reklamer,« siger tv-værten.
Generelt forstår hun ikke, hvorfor Facebook ikke gør mere for at eliminere denne type falske reklamer.
»De kan fjerne et sommerbillede af et barn i bar overkrop på 12 minutter, men de kan ikke fjerne en falsk reklame. Lur mig, om det ikke er fordi, de tjener penge på det. Det er noget svineri,« siger Sofie Linde i videoen.
Hun opfordrer endnu en gang sine mange følgere til ikke at købe de slankepiller, der promoveres med hendes ansigt.
Desværre er det langtfra første gang, Sofie Linde bliver brugt i falske reklamer.
Så sent som i starten af juli var hun også ude for at advare sine følgere mod falske reklamer for slankepiller - som Sofie Linde altså aldrig havde hverken taget eller reklameret for.
Og den danske tv-vært er desværre ikke den eneste kendte dansker, der er blevet udnyttet i falske reklamer både på Facebook og andre steder.
Inden for de seneste måneder alene har B.T. skrevet historier om blandt andet musiker Rasmus Seebach, tv-vært Peter Ingemann, tv-vært Puk Elgård, nyhedsvært Kåre Quist og tv-vært Jes Dorph-Petersen.
Sidstnævnte har også valgt at melde sagen til politiet, som dog har meddelt, at man ikke har ressourcer til at efterforske sagen.
Generelt er der heller ikke meget at stille op mod den type reklamer.
Sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS Peter Kruse har tidligere til B.T. - i forbindelse med en lignende sag - fortalt, at kun Facebook kan gøre noget.
Internetgiganten har dog en økonomisk interesse i, at denne slags reklamer lever videre, forklarede han.
»Det er nogle knap så flinke folk, der står bag, og det er egentlig ligemeget, om de forsøger at sælge kryptovaluta eller skønhedsprodukter, så er det en fællesnævner, at de snyder folk og sælger dårlige produkter,« sagde Peter Kruse til B.T. i juni.
Ifølge Peter Kruse er der fire ting, man skal kigge efter, hvis man vil undgå at blive snydt:
- Man skal læse det, der står med småt.
- Man skal sikre sig at kontaktoplysningerne på siden giver mening.
- Man skal se efter, om siden er certificeret med HTTPS-certifikat.
- Man skal tjekke, at sproget ikke er dårligt dansk lavet i Google Translate.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Facebook, der endnu ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.
