'Jeg beder alle om at se dette, inden bankerne lukker det ned,' siger Rasmus Seebach i et reklameopslag, der florerer på Twitter.

Men det er fup og fidus. Den danske popsanger er på ingen måder involveret i den falske reklame.

Det fortæller Rasmus Seebachs, manager Nicolaj Bundesen, til B.T.

»Generelt kan jeg sige, at vi altid gør så meget som muligt for, at folk ikke bliver narret i hans navn,« slår han fast.

Hvis man klikker på linket fra en ganske suspekt Twitter-konto, kommer man ind på en falsk artikel fra avisen Infarmotion (en omskrivning af avisen Information, red.). Her står der blandt andet:

'Rasmus Seebach afslører sin hemmelighed: Sådan vandt han 2,3 millioner euro efter at være gået konkurs. Han hævder, at alle kan gøre det og viser her hvordan.'

Man henviser til en bitcoinplatform, som godtroende danskere kan kaste penge efter. Men der er som sagt tale om en artikel og reklame, der er falsk.

»Vi vil gøre alt i vores magt for at stoppe den slags. Vi har bestemt ikke et ønske om, at Rasmus' fans og andre bliver udsat for sådan noget,« siger Nicolaj Bundesen og fortsætter:

Her ses et screendump af den falske sponsorerede reklame på Twitter.
Her ses et screendump af den falske sponsorerede reklame på Twitter.
Vis mere

»Han synes da, det er ubehageligt, at hans navn og troværdighed bliver brugt til at snyde andre mennesker.«

Nicolaj Bundesen indrømmer dog, at det kan være svært at komme i kontakt med sociale medier som Facebook og Twitter, der i sidste ende tillader de tydeligt falske reklamer.

Det er langt fra et unormalt fænomen. B.T. har også tidligere talt med sikkerhedsekspert Peter Kruse fra IT-sikkerhedsfirmaet CSIS om fænomenet.

Han mener, at kendisserne ikke kan gøre så meget, for det er de sociale medier som eksempelvis Facebook, der kan gøre en forskel.

Der kan dog være en økonomisk interesse for de sociale medier, der gør, at denne slags reklamer lever videre.

»Det eneste, de her folk er ude på, er at rippe folk for penge,« slår eksperten fast.

Der er fire ting, man skal kigge efter, hvis man vil undgå at blive snydt.

Man skal læse det, der står med småt, man skal sikre sig, at kontaktoplysningerne på siden giver mening, man skal se efter, om siden er certificeret med HTTPS-certifikat, og så skal man tjekke, at sproget ikke er dårligt dansk lavet i Google Translate, forklarer Peter Kruse.

Her ses et billede af den falske reklame-artikel.
Her ses et billede af den falske reklame-artikel.
Vis mere