Skuespillerinde Laura Prepon, der er kendt fra serierne 'Orange is The New Black' og 'Thats 70s Show', udgiver snart en ny bog.
En bog, hvori hun afslører nogle grusomme hemmeligheder.
Det skriver News.com.
Det er en hemmelighed om forholdet til sin mor, som kommer frem i bogen:
»Min mor lærte mig om bulimi. Det startede, da jeg var 15, og foregik helt frem til jeg var i slutningen tyverne.«
Det fortalte 40-årige Laura Prepon forud for bogens lancering den 7. april.
Prepon fortæller, at hun var et sundt og atletisk barn, og problemet med bulimi begyndte, da hun fik at vide, at hun skulle tabe 11 kilo. Det endte med, at blive et delt projekt mellem hende og moren.
Hver morgen blev Prepon vejet af sin mor, og til sidst var hun nede på 47 kilo.
Prepon sagde, at hendes mor, der voksede op i en tid med Twiggy og pindetynde idealer, troede, at hun gjorde det bedste for sin datter og forbandt tyndhed med succes.
For syv år siden blev Prepons mor diagnosticeret med Alzheimers. Moren er nu i et slemt stadie af sygdommen, og det har fået enhver vrede fra Prepon mod moren til at forsvinde:
»Jeg vil ikke være vred på hende, fordi jeg ikke ved, hvor meget tid vi har tilbage. Jeg vil have, at de øjeblikke, vi har tilbage, skal være gode,« sagde Prepon, ifølge News.com.
Lauren Prepon er gift med den amerikanske skuespiller Ben Foster.