Da Joss Stone forleden dukkede op i et britisk morgenprogram, efterlod det mange seere i chok.

Chokket skyldtes ikke kun, at den 34-årige soulsanger skulle lave mad i stedet for at synge, men også, at hun tilsyneladende var noget nær ukendelig for mange.

I hvert fald er det strømmet ind med opslag på sociale medier fra fans, der er vældig overraskede over Joss Stones nye look.

Det skriver Manchester Evening News.

Joss Stone slog igennem som sanger allerede som 16-årig med sit debutalbum, The Soul Sessions, og blev senere den yngste kvinde i historien til at toppe de britiske hitlister.

Udover at være kendt for sin soulstemme, er hun også kendt for sin boheme-lignende stil, sit lange krøllede hår og sine ofte yderst farverige outfits.

Da hun dukkede op i morgenprogrammet 'Lorraine', hvor hun skulle vise seerne, hvordan man laver vegansk suppe, så hun dog noget anderledes ud.

Krøllerne var nemlig pistvæk, og sangerinden fremviste i stedet en kort, blond frisure med helt glattet hår.

Sådan så Joss Stone ud i morgenprogrammet 'Lorraine'.
Sådan så Joss Stone ud i morgenprogrammet 'Lorraine'. Foto: Pressefoto/ITV
Vis mere

Det farverige tøj var udskiftet med en simpel hvid bluse.

»Jeg er her faktisk for at lave mad, ikke for at synge,« lød det fra Joss Stone i programmet.

Sangstjernens ændrede udseende fik som nævnt mange tv-seere til at måbe.

Især på Twitter tilkendegav mange deres overraskelse. Se et par eksempler herunder:

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for Joss Stones optræden som kok på morgentv.

I flere opslag på Twitter bliver hun i hvert fald kritiseret for at være akavet og for at synge for meget undervejs: