'Bader i kærlighed, renhed og søsterskab.'

Sådan skriver kendisdatteren Paris Jackson til et opsigtsvækkende billede, som hun har delt med sine små fire millioner følgere på Instagram.

På billedet kan man se den 23-årige sanger og model, som er datter af det afdøde popikon Michael Jackson, komplet nøgen og med hænderne oppe over hovedet.

Umiddelbart tyder det på, at billedet er taget under et form for ritual, da Paris Jackson sidder i en cirkel med sine veninder og er omringet af levende lys.

Foto: Paris Jacksons Instagram.
Foto: Paris Jacksons Instagram.
Vis mere

Ifølge Daily Mail er der da også tale om et spirituelt måneritual.

Kendisdatteren har nemlig ligeledes delt en række billeder af de diverse genstande, som stod i midten af de tilstedeværende kvinder under ritualet.

'Den dybe kærlighed, jeg har til mine kvinder, kan ikke beskrives,' skriver Paris Jackson til et af sine opslag.

'En uforglemmelig nat med min kreds under fuldmånen. At bade i fortryllet månevand med sine søstre er vigtigt,' skriver hun til et andet.

Paris Jackson er som nævnt datter af verdensstjernen Michael Jackson, som døde i 2009.

Den 23-årige kendisdatter er også selv gået musikkens vej og forsøger at slå igennem som sangerinde. Derudover arbejder hun som model.