Wow!

Sådan lød det højst sandsynlig fra mange af de tilstedeværende, da John Goodman dukkede op til premieren på animationsseren 'The Freak Brothers' i Los Angeles forleden aften.

Her viste den 69-årige 'Flintstones'-stjerne nemlig en noget mindre figur frem, end folk er vant til at se.

Skuespilleren har nemlig været gennem et svimlende vægttab, så han nærmest er uigenkendelig.

Vurder selv herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Her ses John Goodman på den røde løber forleden.
Her ses John Goodman på den røde løber forleden. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Ifølge Page Six har John Goodman tabt 91 kilo.

Han troppede op på den røde løber iklædt et par afvaskede jeans, en orange sweater og en afslappet jakke.

Den amerikanske skuespiller har tidligere udtalt, at han i 2007 begyndte at kaste sig ud i forskellige slankekure, men at han aldrig formåede at holde ved, hvilket blot medførte, at hans vægt svingede op og ned i pendulfart.

Nu tyder noget dog altså på, at han har fundet en metode, der virker.

Sådan her så John Goodman ud i 2013.
Sådan her så John Goodman ud i 2013. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

»I gamle dage ville jeg tage tre måneder ud af kalenderen og smide 20-30 kilo, hvorefter jeg ville belønne mig selv med nogle øl for blot at ryge tilbage i mine gamle vaner,« fortalte han i 2017.

»Denne gang har jeg tabt mig langsomt. Bevæget mig og dyrket motion, for jeg er kommet i en alder, hvor jeg ikke har råd til at sidde stille længere,« fortsatte han.

Da John Goodman vejede allermest, vejede han 181 kilo.

I dag ligger hans vægt på omkring de 90 kilo, og det var altså tydeligt at se på den røde løber forleden, at han har mistet en del på sidebenene.

Her ses John Goodman på den røde løber forleden.
Her ses John Goodman på den røde løber forleden. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Ifølge John Goodman er hans vægttab blevet en realitet ved hjælp af en personlig træner og en kostomlægning.

En kostomlægning, der blandt andet betyder, at han hovedsagelig spiser fødevarer som fisk, grøntsager og nødder.

Derudover har han lagt alkohol på hylden.

»Det kræver meget energi at sidde på sin røv og planlægge, hvad du skal spise næste gang. Jeg ville til at leve et bedre liv,« sagde han til People i 2010.