Der er ingen tvivl om, at den engelske kongefamilie er meget velhavende.

Til gengæld ser det også ud til, at hertuginde Meghans venner har klaret det godt siden det royale bryllup.

Forretninger er vokset, følgerskarer på Instagram er blevet større, og nye jobtitler er kommet til.

For eksempel kan man se, hvordan Daniel Martin, makeupartisten, der lagde hertuginde Meghans bryllupsmakeup, har oplevet en markant stigning i Instagram-følgere.

Designer Misha Nonoo forlader den babyshower, der blev holdt for hertuginde Meghan af Sussex. REUTERS/Andrew Kelly
Designer Misha Nonoo forlader den babyshower, der blev holdt for hertuginde Meghan af Sussex. REUTERS/Andrew Kelly ANDREW KELLY

Fra 70.000 følgere i februar 2017 til over 300.000 i dag, skriver Daily Mail.

En anden god ven af hertuginden af Sussex, designer Misha Nonoo, har også haft vind i sejlene, siden hun deltog først i det kongelige bryllup og derefter i Meghans famøse babyshower, der blev afholdt i New York.

Designeren har tidligere måttet acceptere hårde tider og udtalte i 2016, at hun var var 'træt og desillusioneret' på grund af modeindustrien.

Nu kan man dog se, at der igen er kunder i biksen, og Nonoo har lørdag åbnet en pop op-butik i det indre London på en eksklusiv adresse, skriver netavisen.

Jessica Mulroney er en af de personer, som er allertættest på hertuginden. / AFP PHOTO / POOL / Chris Jackson
Jessica Mulroney er en af de personer, som er allertættest på hertuginden. / AFP PHOTO / POOL / Chris Jackson CHRIS JACKSON

Nonoos Instagram-profil er også vokset markant fra omkring 10.000 følgere inden brylluppet til 96.000 i dag.

En anden af hertugindens allernærmeste veninder, som det går godt for, er stylist Jessica Mulroney.

De to kvinder lærte efter sigende hinanden at kende, da hertuginde Meghan indspillede tv-serien 'Suits' i Canada, hvor Mulroney er kendt som mode-guru.

I dag er Jessica Mulroney, som er gift med den tidligere canadiske premierminister Brian Mulroneys søn Ben, også blevet kendt i udlandet og arbejder som modeekspert på det store amerikanske tv-program 'Good Morning America'.

Arkivfoto: Jessica Mulroneys børn var nogle af de små, som hjalp ved det store kongelige bryllup.
Arkivfoto: Jessica Mulroneys børn var nogle af de små, som hjalp ved det store kongelige bryllup. Alexi Lubomirski / Kensington Pa

Stylisten har også oplevet en stigende interesse på sociale medier og har over 300.000 følgere på Instagram.

Jessica Mulroney står hertuginden meget nær, og hendes datter var blomsterpige, og hendes tvillingedrenge hjalp med kjolen, ved det kongelige bryllup.

Andre succesrige venner af hertuginden af Sussex tæller Amal Clooney (George Clooneys kone, red.), Serena Williams og Gayle King, som er bedste veninde til Oprah Winfrey.

Læs mere om Mulroney og hertugindens venskab her.