Med maven gemt af en stor sort jakke og øjnene rettet mod jorden satte Meghan Markel sig mandag aften ind i en taxi i New York.

Hun er i al hemmelighed taget til byen for at fejre sin graviditet med et 'baby shower' med nogle af sine nærmeste veninder.

Den 37-årige hertuginde af Sussex er lige nu cirka syv måneder henne.

Det skriver Daily Mail.

Det vides ikke, hvornår Meghan Markle præcis har termin, men hertuginden er efterhånden ved at blive stor. Her ses Meghan Markle ved et prisuddeling den 7. februar. Det britiske kongehus har tidligere meldt ud, at parrets fødste barn ventes i foråret 2019.
Det vides ikke, hvornår Meghan Markle præcis har termin, men hertuginden er efterhånden ved at blive stor. Her ses Meghan Markle ved et prisuddeling den 7. februar. Det britiske kongehus har tidligere meldt ud, at parrets fødste barn ventes i foråret 2019. Foto: POOL/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun er eftersignde fløjet til New York fredag for at tilbringe fem dage i storbyen, efter at have fejret valentinsdag med prins Harry i hjemlige og rolige omgivelser.

Sammen med 15 veninder skal hun i dag fejre graviditeten på et hotel i den østlige del af New York.

Festen er formentlig arrangeret af Meghan Markels bedste veninde, Jessica Mulroney, der ankom til byen i slutningen af sidste uge.

Turen til storbyen har budt på både shopping og restaurantbesøg for hertuginden

Hun forsøgte at holde besøget skjult, men blev opdaget af nogle paparazzi-fotografer.

Både Meghan Markle og den livvagt, der fulgte hende ud til bilen, var klædt i mørke farver, og hertugindens hår var trukket godt ind foran ansigtet.

Den store diamantfyldte vielsesring var ikke til at tage fejl af.

Det er første gang Meghan Markle er i New York efter hun sagde 'ja' til prins Harry i maj 2018.