Det er ikke meget mere end en måned siden, at 'Real Housewives'-stjernen Erika Jayne annoncerede, at hun efter 21 års ægteskab ville skilles fra sin 32 ældre mand, advokaten Tom Girardi.

Nu er der i den grad opstået ugler i mosen i forbindelse med skilsmissen.

Ifølge People Magazine bliver det kommende ekspar på henholdsvis 49 og 81 år nemlig beskyldt og sågar sagsøgt for, at bruddet er et stort bluffnummer.

Det amerikanske medie har fået indsigt i retsdokumenterne, som blev sendt til retten i Illinois tidligere på ugen. Søgsmålet er indsendt af advokatfirmaet Edelson PC på vegne af ofrene fra Boeing-flyulykken i 2018, hvor alle 189 ombordværende mistede livet.

Ifølge søgsmålet indgik Boeing individuelle forlig med en række familiemedlemmer til de afdøde. Familiemedlemmer, som blev repræsenteret af både Tom Girardis advokatfirma, Girardi & Keese, samt Edelson PC.

Men i søgsmålet bliver det også påstået, at Tom Girardi og Erika Jayne svindlede med pengene fra disse forlig for at beholde dem selv i stedet for at udbetale dem til ofrenes familier.

»Det er den anklagede Tom Girardi, der har svindlet for at kunne finansiere den overdådige livsstil, som han og hans kommende ekskone, Erika Jayne, udøver,« står der i retsdokumenterne, hvor det også bliver påpeget, at 'Real Housewives'-stjernen bruger op mod 40.000 dollars om måneden alene på sit udseende.

Penge, der svarer til godt og vel 245.000 danske kroner.

Her ses advokaten Tom Girardi.
Her ses advokaten Tom Girardi. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Ifølge dokumenterne er Tom Girardis advokatfirma på 'randen af økonomisk kollaps på grund af gæld', og anklagen lyder, at Girardi og Jayne kun bliver skilt for at beskytte deres økonomi.

»Skilsmissen er ganske enkelt et forsøg på at beskytte Tom og Erikas penge fra dem, som forsøger at indkræve gæld fra Tom og hans advokatfirma,« lyder det i søgsmålet.

People har været i kontakt med Erika Jayne, som afviser at kommentere søgsmålet. Det samme gør advokatfirmaet Edelson PC, som står bar søgsmålet.

Tom Girardi har ikke besvaret mediets henvendelser.

Allerede da bruddet mellem Erika Jayne og Tom Girardi blev officielt, gik spekulationerne om penge i gang. Tom Girardi var nemlig en yderst velhavende mand, allerede da parret fandt sammen for 21 år siden, mens Erika Jayne arbejdede som servitrice og dermed havde en beskeden månedsløn.

I 2017 afslørede Erika Jayne, at de trods førnævnte ikke lavede en ægtepagt, før de blev gift.

»Jeg er gift med en magtfuld advokat. En ægtepagt kommer ikke til at stå i vejen for ham. Tom vil få sin vilje uanset hvad,« sagde hun dengang.

På trods af den manglende ægtepagt kommer Erika Jayne dog ikke til at gå sulten i seng efter skilsmissen.

Loven i Californien lyder nemlig, at ægtepar, som bliver skilt, skal dele ejendomme lige mellem sig, og da det kommende eks-par ingen børn har, vil Erika Jayne være den eneste modtager af blandt andet deres fælles hus i Pasadena, som er vurderet til over 60 millioner danske kroner.

Derudover har Erika Jayne også søgt om hustrubidrag fra Tom Girardi, hvilket du kan læse mere om her.