Norske prinsesse Märtha Louise har været i vælten, siden hun stod åbent frem med sit forhold til Durek Verrett.

Kæresten, som selv kalder sig shaman, fortæller, at han kan heale syge og stoppe den menneskelige aldring. Han færdes blandt nogle af Hollywoods mest kendte skuespillerinde.

Som man kan se på den norske prinsesses Instagram, så har de brugt tid sammen med skuespillerinden Gwyneth Paltrow, og mødet var meget inspirerende, skriver Märtha Louise.

Kvinderne har taget et billede sammen i det fashionable ferieområde The Hamptons, som nu er lagt på Instagram.

'At møde fantastiske mennesker, som hjælper os med at vokse, er sådan en gave i livet, synes I ikke? At møde Gwyneth Paltrow var sådan en gave,« skriver Märtha Louise og fortsætter:

'Din visdom, styrke, dit klarsyn og bløde personlighed med en god humor er så inspirerende. Tak for at du er dig og  for at tage imod os med åbne arme. Jeg ser fem til at møde dig igen.'

Opslaget får desuden hashtagget #newfriends (Nye venner, red.)

Hvis man kigger Durek Verretts Instagram-profil igennem, kan man se, at han og Paltrow har kendt hinanden igennem længere tid.

Den selverklærede shaman er foruden Gwyneth Paltrow venner med andre kendisser som James Van, og så bruger han tid med stjerner som Rosario Dawson.

Märtha Louise har været på turné med sin kæreste med showet 'The Princess and the Shaman' og har fået kritik for at have brugt sin royale titel til at promovere sit kommercielle virke. Tounéen starter i Danmark.

Den norske prinsesse har desuden været stærkt diskuteret, efter hun meldte ud, at hun har mødt engle og ånder.

Hun har også skrevet en bog om at være særligt sensitiv og været åben om sine problemer med at vokse op i det norske kongehus med de udfordringer, hun havde.