»Jeg er ramt. Men jeg vænnet mig til den nye situation med hørehjælp. Jeg har lært leve med det. Men jeg savner det jo. Mit virkelige liv. Men det er der jo ikke noget at gøre ved.«
Sådan lød det, da Povl Dissing torsdag morgen besøgte 'Morgensang' med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard.
Povl Dissing er langt fra den troubadour, han var engang. Det satte en hjerneblødning og et hårdt fald mod et marmorgulv en stopper for i 2017.
Ulykken ændrede den Povl Dissing, der i så mange år turnerede med velkendte viser.
Han blev døv på begge ører. Stoppede den ellers storladne karriere.
Hørelsen er siden vendt tilbage med hjælp fra et såkaldt cochlear implantat. Men sangen er fortsat fortid, fortalte han i DR-programmet.
»Jeg synger slet ikke mere. Det er jeg også begyndt at vænne mig til. Når vi snakker om det, er det ikke så sjældent, at min kone siger: 'Povl, han kan ikke synge'.«
»Det var noget, jeg blev meget sur over i gamle dage.«
I dagens anledning spillede Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, der begge er store fans af visesangeren, 'Hilsen til forårssolen'.
En sang, som er skrevet af Benny Andersen, som frem til sin død i 2018 stod Povl Dissing nært.
Selv reciterede 83-årige Povl Dissing sangens to sidste vers.
»Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er karies i tidens tand. Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning! Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad, men når forårssolen skinner, bliver jeg glad,« lød det, før han afsluttede – med en stort smil:
»Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del af livet, for som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet. Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg!«
Povl Dissing og Benny Andersen havde et langt og produktivt samarbejde, som førstnævnte i øvrigt også fortæller om i torsdagens 'Morgensang'.
Blandt andet stod makkerparret bag 'Svantes viser' fra 1973.
Flere af deres sange er i dag en del af Højskolesangbogen.
