Philine Roepstorff tog flugten fra pressen tirsdag aften, da hun forlod Søren Le Schmidts modeshow i Kronprinsensgade i København.

Den 28-årige model, der indtil for nylig dannede par med fodboldikonet Nicklas Bendtner, sad på første række til modeshowet hos den feterede danske designer. Da showet var slut, mødte B.T. hende på trappen, og det blev en meget mystisk ordveksling.

»I får aldrig indblik i mit kærlighedsliv,« sagde Philine til B.T.

Det er dog præcis det, man gør, hvis man tuner ind på realityserien, 'Bendtner & Philine' på Discovery. Serien handler netop om Roepstorffs forhold til Bendtner.

Philine Roepstorff har knap 500.000 følgere på Instagram. Foto: Philine Roepstorff Instagram.
Philine Roepstorff har knap 500.000 følgere på Instagram. Foto: Philine Roepstorff Instagram.
Vis mere

Uge efter uge kan nysgerrige seere følge med i kendisparrets sæbeopera for åben skærm. Det ene øjeblik har de krise, det næste øjeblik er alt fryd og gammen.

Serien er dog optaget for længe siden, og virkeligheden har for længst overhalet den.

For nylig skrev B.T., at Philine Roepstorff var begyndt at se fodboldhugget Jacob Bruun Larsen. Men spørgsmålet er nu, hvor holdbart den romance er.

I hvert fald tyder det på, at han ikke er den eneste hest, Philine spiller på.

Jacob Bruun Larsen har skrevet kontrakt i fire og et halvt år med den tyske klub 1899 Hoffenheim.
Jacob Bruun Larsen har skrevet kontrakt i fire og et halvt år med den tyske klub 1899 Hoffenheim. Foto: Hasan Bratic
Vis mere

»Vil du høre noget om mit kærlighedsliv? Jeg elsker kærlighed, og jeg dater rigtig mange. I kan bare skrive, jeg er en lille luder,« sagde Philine efter modeshowet tirsdag aften, før hun forsvandt.

Philine Roepstorff gik i foråret fra Nicklas Bendtner. Roepstorffs presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen bekræftede dengang over for SE og HØR, at det var slut.

»Det er korrekt, at Philine og Nicklas ikke længere er et par,« sagde hun.

I en video på YouTube fortalte hun også om bruddet.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff da de stadig dannede par.
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff da de stadig dannede par. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Nogle gange går tingene ikke som planlagt. Og nogle gange er det svært at træffe det rigtige valg. Nicklas og jeg er gået fra hinanden,« sagde hun.

Bruddet blev kulminationen på et turbulent forhold med meget mistillid.

»Han har haft det bedste i verden, og han har ikke sat pris på det. Han havde en lidt for god julefrokost, som så har kostet rigtig meget på den anden side. Så kan man jo snakke om, om det er det værd for en god aften. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge. Men nej, han har været sammen med en 20-årig,« sagde Philine Roepstorff om Nicklas Bendtner i reality-serien.