Phil Collins 'stinker', 'går aldrig i bad', og så er han ovenikøbet 'impotent' og 'depressiv'.«

Sådan lyder de voldsomme beskyldninger fra den 69-årige rockmusikers ekskone, Orianne Cevey, som han kæmper en indædt skilmissekrig imod.

Det skriver Page Six, som har fået indsigt i de seneste dokumenter i retssagen.

Dokumenter, som hun indsendte til retten mandag, fordi hun er rasende over, at Phil Collins nægter at give hende halvdelen af deres tidligere fælles hjem til 40 millioner dollars – svarende til 251 millioner danske kroner.

Parret blev gift i 1999.
Parret blev gift i 1999. Foto: missing
Vis mere

Ifølge det amerikanske medie påstår 46-årige Orianne Cevey, at 'Genesis'-forsangeren er en 'huleboer', som hverken gik i bad eller børstede tænder i månedsvis.

Hun påstår endvidere, at Phil Collins i 2017 begyndte at drikke alkohol og tage receptpligtig medicin i så høj en grad, at han ofte faldt om, og hun måtte køre ham på hospitalet, hvor hun tjekkede ham ind under et falsk navn, så medierne ikke opdagede det.

Ifølge Orianne Cevey blev Phil Collins' påståede pille- og alkoholmisbrug værre efter en rygoperation i 2019. Det blev angiveligt så slemt, at han blev 'mere og mere deprimeret, tilbageholdende og sågar voldelig'.

»Han var ude af stand til at have sex. Han stoppede med at gå i bad, børste tænder og tage passende tøj på. Faktisk gik han ikke i bad eller børstede tænder fra 2019 til august 2020, hvor han flyttede ud,« lyder det fra Orianne Cevey i retsdokumenterne.

Phil Collins her med resten af Genesis Tony Banks (tv) og Mike Rutherford (th).
Phil Collins her med resten af Genesis Tony Banks (tv) og Mike Rutherford (th). Foto: KIERAN DOHERTY
Vis mere

Phil Collins' talsperson har nægtet de opsigtsvækkende påstande og kalder dem blandt andet for 'falske, uforskammede og skandaløse'. Talspersonen siger endvidere, at påstandene ikke har noget som helst at gøre i skilsmissesagen.

»Påstandene er tilføjet bevidst som et led i planen om at dele opsigtsvækkende og/eller falske anklager i et forsøg på at afpresse penge fra Phil Collins,« lyder det i en offentlig udtalelse fra Phil Collins-lejren.

Phil Collins og Orianne Cevey var gift fra 1999 til 2008. De fandt sammen igen i 2015, og i perioden væk fra hinanden blev Orianne Cevey gift – og skilt – med Charles Mejati.

Orianne Cevey påstår, at Phil Collins lovede hende halvdelen af deres nye hjem, såfremt hun gik med til at blive skilt fra Charles Mejati samt opgive hendes andel i deres hus i Miami.

Phil Collins og ekskonen tilbage i 2016.
Phil Collins og ekskonen tilbage i 2016. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Noget tyder dog på, at Phil Collins enten ikke husker dét løfte, at løftet aldrig er blevet givet, eller at han blot er komplet ligeglad.

I hvert fald er huset hovedproblemet i skilsmissekrigen, der efterhånden har varet i snart et halvt år.

Parret gik fra hinanden i juli, efter at Orianne Cevey angiveligt droppede Phil Collins over en sms-besked, hvori hun fortalte, at hun var blevet forelsket i en anden mand.

Den anden mand hedder Thomas Bates og er 31 år gammel. Han og Orianne Cevey giftede sig i al hemmelighed blot en måned efter hendes brud med Phil Collins.

Rockikonet forsøgte efterfølgende at smide det nygifte par ud af hans og Ceveys tidligere hjem, men de er nu i stedet kommet til enighed om, at Cevey og Bates flytter ud til januar, hvorefter huset bliver sat til salg.

Og så er det altså op til en dommer at beslutte, hvor stor en del hver enkelt part skal have af pengene fra hussalget.

Phil Collins og Orianne Cevey har to teenagebørn sammen.