Gik Phil Collins ikke i bad eller børstede sine tænder i et år?

Det skal en dommer nu officielt vurdere i forbindelse med den skilsmissekrig, som den 70-årige sanger har været gennem det seneste år.

En skilsmissekrig, som har været fyldt med brutale og alvorlige beskyldninger.

Beskyldninger, som altså blandt andet involverer Phil Collins' hygiejne, men som også består af anklager om alkoholmisbrug, impotens og vold.

Phil Collins og 47-årige Orianne Bates blev gift for første gang i 1999. De gik dog fra hinanden i 2008, men fandt sammen igen i 2015.

Sidste år sluttede forholdet dog med et brag, og efterfølgende sagsøgte Orianne Bates den 70-årige sanger, fordi hun mener, at hun har ret til halvdelen af deres tidligere fælles hjem i Miami.

Et hjem, som Phil Collins efter bruddet har solgt for 51 millioner dollar (327 millioner kroner).

Phil Collins har kæmpet en indædt kamp for at få en dommer til at afvise søgsmålet, men uden held, og han kan derfor nu se frem til at skulle konfronteres med ekskonens beskyldninger i retten.

Phil Collins og ekskonen tilbage i 2016.
Phil Collins og ekskonen tilbage i 2016. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Det skriver Daily Mail, som samtidig beretter, at sangeren skal forvente at blive 'grillet gevaldigt' af ekshustruens advokater.

Ifølge det britiske medie vurderer Orianne Bates' advokater, at retsmødet vil finde sted i december, når Phil Collins har overstået sin turné.

Phil Collins og Orianne Bates har to børn sammen.

Ifølge Orianne Bates' beskyldninger gik ægteskabet ned ad bakke, fordi Phil Collins var 'en huleboer, som hverken gik i bad eller børstede tænder'.

Hun påstår endvidere, at sangeren i 2017 fik et alkoholmisbrug, som kun blev værre i 2019, hvor han blevet opereret i ryggen.

Efterfølgende skal Phil Collins være blevet deprimeret, impotent og sågar voldelig.

Phil Collins har gennem sine advokater benægtet beskyldningerne og kaldt dem for 'skandaløse, uetiske, falske og overdrevne'.