Den amerikanske skuespiller Owen Wilson har ikke kontakt til sin halvandet år gamle datter.

Da hun kom til verden i oktober 2018, ønskede Owen Wilson ikke at være en del af sin datters liv. Det skriver Se og Hør.

Det til trods for, at moren til pigen, Varunie Vongsvirates, gentagne gange har forsøgt at få ham til at blive en del af datterens liv.

Men uden held.

Faktisk står det så slemt til, at Owen Wilson endda aldrig har mødt sin datter.

»Owen har aldrig mødt Lyla. Aldrig. Han hjælper til med det finansielle, men det har aldrig handlet om det,« fortæller Varunie Vongsvirates.

Moren til datteren er meget opsat på, at Owen Wilson bliver en del af sin datters liv.

Ifølge hende har datteren, Lyla, brug for en far, og at det er ironisk, at Owen Wilson spiller far, når han aldrig har mødt sit barn.

Owen Wilson og Varunie Vongsvirates datede løst og fast i omkring fem år.

Men for to år siden var det definitivt slut. Kort tid efter fødte Varunie Vingsvirates en pige.

Her påstod Owen Wilson, at han ikke var far til barnet.

Men en faderskabstest viste noget andet. Owen Wilson var far til den lille pige.