»Det er rigtig, rigtig trist.«
Stemmen i den anden ende af telefonforbindelsen er stille og fattet.
Forfatter og komponist, Yngve Rasmussen, Frederikshavn, var gennem et par årtier en nær ven af Ole Thestrup.
»Sidste gang, jeg så Ole, var for et par måneder siden. Han var jo meget syg på det tidspunkt, men han kørte alligevel hele vejen herop til Frederikshavn for at se premieren på min nye John Mogensen-forestilling ‘Mogensen - sidder på et værtshus,« siger Yngve Rasmussen.
Se også: Efter Ole Thestrups død: Nu deler alle ikonisk video-klip
Og tilføjer efter en lille pause:
»Det siger vist alt om hvilken ven, Ole var. Jeg var simpelthen så rørt.«
De sidste par måneder talte Rasmussen og Thestrup ofte i telefon med hinanden. Indimellem dagligt.
»Jeg vidste jo godt hvordan det var fat, da han ikke tog telefonen her i weekenden. Ole var afklaret med det. Han sagde til mig en dag: ‘De har sagt, at det er slut. De kan ikke gøre mere for mig’. Og han var ikke typen, der dvælede ved det. Han og jeg havde en lille fælles joke: 'Livet er en seksuelt overført sygdom, som man dør af'. Jeg tror, Ole gjorde alt for at tage sin situation så fattet, som muligt,« siger Yngve Rasmussen.
»Det vigtigste for Ole var, at han havde sikret sin familie økonomisk, så de kan klare sig fremover. Det talte han meget om. Han var dybt, dybt taknemmelig for sin familie, og værdsatte dem virkelig højt. Ole var skuespiller med hud og hår. Det havde nogle omkostninger for ham de første mange år af hans karriere. Takket være Oles kone Hanne blev han også et familiemenneske de sidste mange år af hans liv.«
Yngve Rasmussen lærte Thestrup at kende omkring Millenium. De havde begge været i misbrugsbehandling og var kommet ud i den anden ende som ædru.
I 2009 udgav Yngve Rasmussen biografien 'Min lange rejse hjem' i samarbejde med Thestrup.
Den beskriver Ole Thestrups liv med fortabelse og håb - i kærligheden, kunsten og troen på det gode i mennesket. Selv om alkoholen nær tog livet af ham, fandt han modet til at gå på scenen igen,
»Ole ringede til mig en dag og sagde, at han havde fået hele tre tilbud om biografier. Slå dog til, sagde jeg. ‘Jeg gider sgu ikke de der skide journalister,’ sagde han. Og så gik vi i gang,« siger Yngve Rasmussen med et stille, hjerteligt grin..
De to mødtes ofte.
»Vi sad en dag et sted og drak en kop kaffe og snakkede om, at det egentlig var underligt, at Ole aldrig havde spillet Jeppe i ‘Jeppe på bjerget’. Lad os lave en forestilling, sagde jeg. Det er jo det, vi skal,« sagde Ole.
Det blev til ‘Da Jeppe blev bjerget’. En forestilling, der nåede at rejse Danmark tyndt i 16 år. Det er en nutidshistorie om en alkoholikers vej ind og ud af misbruget - og konsekvenserne for familien.
»Ole spillede rollen, når han kunne og hans kalender tillod det. Og han dukkede altid op til vores årlige sommerfest,« siger Yngve Rasmussen, og tilføjer:
»Det var en meget stor glæde for Ole, at han fik modtog Lauritsen-prisen i september. Ole og jeg talte af og til om, at han indimellem måtte have været meget tæt på en af hans branches priser. Han blev nomineret for sin præstation i den rigtige ‘Jeppe på bjerget’. (Som han spillede med i på Det danske Teater i 2007, red.) Den burde han have modtaget. Hans rolle i ‘Min far’ (Thestrups 40 års jubilæumsforestilling på Folketeatret i 2016, red.) kunne også godt have givet en pris. Det var endda en af hans sidste roller,« siger Yngve Rasmussen.
