Han er kendt som den kulørte rigmand og FLSmidth-arving, der har været gift med Janni Spies, var bedste venner med prins Henrik, og som for et par år siden vakte postyr, da han blev dømt for at påkøre en trafikofficial ved et cykelløb.
Men der er også en anden og mere privat side af Christian Kjær. Den kommer frem i den nye dokumentar 'Christian Kjær – farvel og tak', som bliver vist på DR.
»Jeg er jo født med en guldske i munden. Jeg har været heldig. Man er heldig, når det går godt. Jeg har fået alt, hvad jeg skal have,« siger den 77-årige erhvervsmand i dokumentaren, der følger ham og hans kone, Susan Astani-Kjær, i deres nu tidligere hjem på Sandbjerggard i Nordsjælland, på jagtejendommene på Venø og i Skærbæk – samt i deres nye hjem i Schweiz.
Dokumentaren viser tiden og konsekvenserne efter den dom, som Christian Kjær fik i 2019 for at påkøre en trafikofficial ved et cykelløb tæt ved sit hjem i Sandbjerg i Nordsjælland. En dom, der har vendt erhvervsmanden og hans kones liv på hovedet.
»Dommen har haft store konsekvenser både for Christian, men også for mig. Jeg havde et hjem, kollegaer og en omgangskreds og patienter, og nu skal jeg starte helt forfra. Det er kæmpe ændringer i vores liv. Og coronatiden, hvor vi har siddet isoleret i Schweiz, har ikke hjulpet på hele processen,« fortæller Susan Astani til B.T.
Christian Kjær blev dømt for at påkøre en trafikofficial ved lav fart. En anklage, som han selv mener er usand, hvilket han også fortæller i dokumentaren.
Dommen resulterede i 30 dages betinget fængsel samt i en bøde. Men som følge af dommen mistede Christian Kjær foruden sit kørekort også sit jagttegn, ligesom kongehuset fratog ham hans titler af kammerherre, hofjægermester og ridder af første rang af Dannebrog.
Især sidstnævnte ramte erhvervsmanden hårdt. Christian Kjærs hjerte banker for Danmark, og det har det altid gjort.
»Det er stort at få ridderkorset, men det er også stort at få det taget,« siger han i dokumentaren om den voldsomme mavepuster, der var så hård, at han efterfølgende valgte at rykke sig selv og familien op med rode og flytte til Schweiz.
Christian Kjær blev født rig. Hans mor var datter af en af ingeniørvirksomheden FLSmiths stiftere, Poul Larsen. Forældrene ønskede, at deres søn blev ingeniør. Selv ønskede han mest at blive skovrider, men endte med at blive advokat, da han var bedre til det mundtlige.
Efter at Karen Elizabeth Larsen blev skilt fra Christian Kjærs far, Tage Kjær, flyttede hun til Schweiz. Hun tog sønnen med sig, og Christian Kjær boede i en årrække dernede.
Men selv om han kender alpelandet godt og i mange årtier har haft en skihytte dernede, så har det aldrig været hverken hans eller Susans drøm at flytte derned rigtigt.
»For os er det kernen i det her, for hvis det her ikke var sket (at Christian Kjær havde fået den dom og fået frataget sine titler, red.), så havde Christian aldrig drømt om at sælge Sandbjerggaard, som han har haft i 50 år. At flytte til et andet land i en alder af 77 år er jo ikke nemt. Og det er jo ikke noget at lave i den lille by,« siger Susan Astani-Kjær om byen Villars-Sur-Ollon sydøst for Genevesøen, hvor de nu bor.
Selv oplyser Christian Kjær gennem sin kone i en sms til B.T., at han føler sig uretfærdigt dømt og uretfærdigt behandlet:
»Jeg har altid elsket Danmark og har brugt hele mit liv på at bidrage til samfundet. Jeg følte, at hele Danmark har vendt mig ryggen. Jeg blev totalt svigtet af systemet, pressen og samfundet, og derfor havde jeg ikke andet valg end at forlade mit hjem og mit fædreland,« lyder det fra Christian Kjær, der også fortæller, at han kun accepterede dommen for at få afsluttet sagen.
I dokumentaren ser man også nogle af de andre konsekvenser – ud over flytningen – som dommen har haft på erhvervsmandens liv. For eksempel kan han ikke være med til at skyde, når han og Susan afholder jagtselskaber.
I det hele taget lukker både Susan og Christian Kjær danskerne tæt ind i deres liv. Med en formue, som han selv tidligere har vurderet til omkring en milliard kroner, har Christian Kjær dog flere muligheder end de fleste.
I dokumentaren ser man, hvordan han har råd til privatchauffør, og hvordan parret pendler mellem deres mange forskellige boliger, og hvordan deres bolig er indrettet med antikviteter – ligesom parret har nogle morgenkåber, som de har fået i gave af prins Henrik.
Christian Kjær forholder sig i dokumentaren til sit liv som velhaver:
»Hvorfor skal jeg altid kaldes rigmand? Det er ikke noget, jeg har gjort med vilje, jeg har bare ikke brugt alle de penge, jeg har fået. Jeg kunne bare have brugt dem, men så ville jeg ikke blive kaldt rigmand, selvfølgelig. Så ville jeg bare blive kaldt åndssvag, eller hvad de nu kan finde på at sige om en,« funderer rigmanden, der de seneste år har været ramt af Parkinsons sygdom. Og også den del af hans liv kommer man tæt på.
Det er dokumentaristen Ulrik E. E. Gutt-Nielsen, der har instrueret filmen. Han har lavet filmen for at vise en anden side af Christian Kjær end den, som mange kender fra medierne:
»Han har en attitude og en måde at snakke på, som gør, at nogle mennesker ikke forstår ham, og så har han de her fordomme mod sig, som gør, at han bliver betragtet som en forkælet rigmandsarving. Men faktisk har han stået for nogle forretninger og tjent rigtig mange penge til Danmark, hvilket folk ikke er klar over,« siger han og tilføjer:
»Christian Kjær er meget dansk, og jeg finder ham meget interessant. Han har et liv, der er helt anderledes end andre danskeres liv, og derfor er det også spændende at se det. De lever i en verden, hvor de ikke ved så meget om, hvordan andre mennesker ser dem, og mange mennesker kender ikke nok til dem.«
Dokumentaren 'Christian Kjær – farvel og tak' bliver vist på DR1 den 1. februar klokken 21.25 samt på dr.dk
