Efter en indlæggelse til psykiatrisk evaluering og aflastning, har popstjernen Britney Spears det igen fint.

Mange fans er dog stadig bekymrede for deres idol og de har derfor dannet den verdensomspændende bevægelse #FreeBritney. De mener nemlig, at Spears holdes tilbage imod sin vilje.

Dén bekymring kom den 37-årige 'Oop, I did it Again' stjerne for øre. Og derfor greb hun til mobiltelefonen og indspillede en personlig Instagram-besked til alle sine millioner af fans.

Her siger Britney:

»Hej, guys. Jeg tjekker lige ind for at forsikre jer alle, at alt er godt. Min familie og jeg har været igennem en stresset periode. Og jeg havde blot brug for lidt tid til at komme mig. Men fortvivl ikke, Jeg er snart tilbage, vi ses.«

Britney Spears far Jamie Spears lider i øjeblikket af en alvorlig sygdom i fordøjelsessystemet. Og det var angiveligt faderens hasteindlæggelse i starten af året, der startede Britney Spears seneste psykiske nedtur.

I forbindelse med sin video-besked til fansene, skrev Britney bl.a. på Instagram:

»I ved det måske ikke. Men jeg er en meget stærk person. Og jeg kæmper altid for det, jeg har kært. Jeg sætter pris på deres støtte og kærlighed. Men lige nu har jeg mest af alt brug for lidt privatliv, så jeg kan løse mine problemer. Hvis I kunne gøre mig den tjeneste, så vil jeg være jer forevigt taknemmelige.«