To års forhandlinger frem og tilbage har nu udmøntet sig i et forlig for Adele.

Hun og ægtemanden, Simon Konecki, er i fællesskab nået til enighed om et skilsmisseforlig. Det skriver det amerikanske medie People.

Mediet skriver videre, at parret sendte de endelige dokumenter til retten i Los Angeles i forrige uge

Nu mangler kun en officielt underskrift fra en dommer, før det tidligere par endeligt kan lægge skilsmissen bag sig.

Adele optræder ved Grammy-uddelingen i 2017.
Adele optræder ved Grammy-uddelingen i 2017. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Adele og Simon Konecki, den 15 år ældre forretningsmand, nåede at danne par i syv år. Tre af dem som mand og kone.

Desuden fik de en søn, der i dag er otte år gammel. Men i en mail til nyhedsbureauet AP annoncerede de bruddet i april 2019.

»Adele og hendes partner er blevet separeret.«

»De er forpligtet til at opdrage deres søn kærligt sammen. Som altid beder de om respekt for deres privatliv. Der vil ikke komme yderligere kommentarer,« slutter udtalelsen.

Adele.
Adele. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Det tidligere par har på skift levet et stille liv i både England og USA. I 2016 gav sangerinden et sjældent blik ind i privatsfæren, da hun i et interview med Vanity Fair fortalte, hvorfor hendes forhold med Simon Konecki fungerede:

»Jeg har intet ønske om at være sammen med nogen i underholdningsbranchen, fordi vi alle har store egoer,« fortalte hun og fortsatte:

»Han (Simon, red.) er ikke truet af noget af det, jeg går efter i mit liv, og det er helt fantastisk.«

Ifølge flere medier skulle den nuværende skilsmissen også foregå uden den store dramatik.

Parret har angiveligt valgt at bosætte sig på samme vej – over for hinanden af hensyn til deres søn. I hvert fald mens coronapandemien hærger, siger en kilde til People.