Karsten Ree blev milliardær, da han solgte Den Blå Avis (DBA) i 2008. Men han er ikke helt færdig med brugtbørsen.

Nu bruger han imidlertid DBA som så mange andre danskere - og så alligevel ikke.

For det temmelig store beløb, der er i spil, når Karsten Ree køber og især sælger via DBA. Det dyreste, han hidtil har solgt er to biler i luksusklassen.

»Jeg har solgt mange ting på DBA. Blandt andet en Land Rover Discovery - eller jeg har faktisk solgt to,« siger Karsten Ree til DBA Guide og afslører også, hvad salgsprisen var:

Henholdsvis 100.000 og 200.000 kroner.

Karsten Ree fik 2,1 milliarder kroner, da han i 2008 solgte Den Blå Avis til eBay, og siden er formuen vokset yderligere. Men det ændrer ikke på, at han går efter at lave gode handler - også på brugtmarkedet.

»Jeg har lige købt en firehjulstrækker, og den vil jeg gerne have nogle vinterdæk til med en bestemt fælg. Der kan man godt være heldig at finde de rigtig dæk til den rigtige pris i forhold til, hvad det skidt koster fra ny,« siger Karsten Ree.

Den 73-årige erhvervsmand har blandt andet handlet med surfbrætter, autodele og biler, ligesom han også har købt flere ting på DBA. Milliardærens kone, Janni Ree, bruger også DBA - men ikke helt på samme måde.

Janni har skrevet under på en ægtepagt, hvor hun fraskriver sig al arv fra Karsten Ree. Men Karsten afslører, at hun formentlig ikke kommer til at stå tomhændet tilbage, hvis han skulle gå bort. »Jeg lader ikke mine kære i stikken, så jeg har nok noget i ærmet. Mere vil jeg ikke fortælle,« siger han til Ekstra Bladet.
Janni har skrevet under på en ægtepagt, hvor hun fraskriver sig al arv fra Karsten Ree. Men Karsten afslører, at hun formentlig ikke kommer til at stå tomhændet tilbage, hvis han skulle gå bort. »Jeg lader ikke mine kære i stikken, så jeg har nok noget i ærmet. Mere vil jeg ikke fortælle,« siger han til Ekstra Bladet. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

»Janni er bedre til at købe end at sælge,« lyder det fra Karsten Ree.

Til gengæld genbruger Janni Ree på en anden måde.

»Hun har så meget tøj og så mange møbler, men det ikke noget, hun sælger som sådan. Hvis hun gør noget, så bytter hun med sine veninder, men det har jeg ikke forstand på, hvordan foregår,« siger Karsten Ree.

I dag tjener Karsten Ree primært penge på at handle med aktier. Derudover ejer han Ree Park - Ebeltoft Safari, en safaripark på Djursland, og rejsebureauet Africa Tours. Karsten og Janni Ree bor i en kæmpe villa kaldet Vedbæklund, som er en af landets dyreste ejendomme.