Miley Cyrus lå en aften ude i sin have. Verden var lukket ned, fordi corona-pandemien hærgede, og derfor tænkte sangerinden over, hvor heldig hun var, at hun kunne komme ud.

Men som hun lå der, kunne hun pludseligt mærke, hvordan hendes hænder blev kolde, selvom hendes hjem ligger i Los Angeles, og vejret ifølge hende var godt.

Hun indså hurtigt, at der var et angstanfald, fortæller stjernen i et interview på Apple Music, som hun lavede via Facetime. Det skriver Daily Mail.

Sangerinden kom til at tænke på alle dem, som ikke bare kunne komme ud. Hun fortæller, at det var derfor, hun fik ideen til sit show, som hun nu kører på Instagram.

Det hedder 'Bright Minds'.

Showet er baseret på en idé, hendes egen terapeut, som hun har gået hos i årevis, har fået.

Cyrus har så videreudviklet på idéen, og nu står hvert bogstav for en øvelse eller ting, man skal gøre eller se på.

Det er dog ikke bare Miley Cyrus selv, man skal kigge på. Hun har nemlig inviteret forskellige kendisser til at deltage i showet.

Der kommer til at være gæstestjerner som sangerinden Rita Ora og skuespillerinden Hillary Swank på programmet.

Foruden at få idéen til en måde, som hun selv og også andre kan få tiden til at gå med selvudvikling under krisen, er Cyrus også blevet mere bevidst om ting, hun tidligere har taget for givet,

»Jeg savner menneskelige forbindelser. Jeg savner at åbne døren for nogen, og at der er nogen, der åbner døren for mig,« siger hun videre i interviewet.

'Bright Minds', der fungerer som et talkshow, kan fanges på Miley Cyrus' Instagram-profil mandag til fredag.