Det er ikke lykken at vokse op med en berømt søster.

Det har 20-årige Noah Cyrus, som er lillesøster til Miley Cyrus, afsløret i en ny sang og efterfølgende i en live-session på Instagram.

»Det var fuldstændig ubærligt,« lød meldingen fra den yngre Cyrus, som afslørede, at hun altid har følt, hun stod i skyggen af sin storesøster.

I sin sang, der hedder 'Young and Sad', skriver hun blandt andet: 'Min søster er som solskin, bringer lys hvorend hun går hen, og jeg blev født under regnbyer, velsignet i hendes skygge.'

Miley (t.v.) and Noah (t..) Cyrus synger ''happy birthday' for deres Tish (i midten) i 2017. Pigerne er desuden døtre af country-sangeren Billy Ray Cyrus.
Miley (t.v.) and Noah (t..) Cyrus synger ''happy birthday' for deres Tish (i midten) i 2017. Pigerne er desuden døtre af country-sangeren Billy Ray Cyrus. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Med tårer i øjnene berettede hun på det sociale medie, hvad folk har sagt til hende, mens hun voksede op, og at hun altid stod i skyggen af sin berømte søster.

»Det var noget, jeg skulle høre på hele mit liv, hver eneste dag. At jeg enten ikke var nok på en eller anden måde, hvadend det handlede om den måde, jeg ser ud på, eller den måde, jeg er på,« sagde hun i livesessionen og fortsatte:

»Nogle gange føler jeg det, som om jeg ikke engang kan trække vejret ordentligt.«

Hun forklarede, at det blandt andet har været folks kommentarer på nettet, som var svære at håndtere.

Noah Cyrus med sin ekskæreste rapperen Lil Xan.
Noah Cyrus med sin ekskæreste rapperen Lil Xan. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Ud over kritikken om ikke at slå til afslører den 20-årige sangerinde, at når hun så åbnede op om de svære sider, der var ved at være søster til en kendis, skulle hun også høre for det.

Derfor har hun nu skrevet sangen om blandt andet søsteren Miley Cyrus.

Med den ønsker hun en gang for alle at fortælle, hvordan det har været at være hende i de unge år.

Derefter håber Noah Cyrus, at hun kan lægge hele debatten bag sig uden at være nødsaget til at snakke om det igen.