For fans af det britiske kongehus vil navnet Mulroney måske få en klokke til at ringe.

Jessica Mulroney er nemlig en af hertuginde Meghans tætteste veninder, og hun er nu kommet ud i lidt af en debat på sociale medier.

Hun lagde for nylig et billede på sin Instagram-profil, hvor hun bærer knaldrødt badetøj, som har vakt harme hos folk.

Der er nemlig flere, der har sendt hadske kommentarer i Mulroneys retning. Nogle kritiserer, hvad de tror er silikone-bryster, og andre synes, Mulroney er for tynd.

'Flyder silikone godt? Så er der ingen grund til, at dine børn bærer redningsveste. Silikonen i dit bryst burde fint gøre arbejdet,' skriver en bruger.

Andre, som påstår, at de godt kan lide Mulroney, hentyder til, at de mener, hendes kropsvægt er for lav.

'Der er ingen tvivl om, at du er en smuk, klog kvinde, og jeg kan godt lide dig, men du bør seriøst spise noget rigtig mad,' lyder det fra en af følgerne.

Jessica Mulroney, der arbejder som kendisstylist, lader dog ikke kritikken stå ubesvaret hen.

Arkivfoto fra hertugen og hertugindens bryllup, hvor Jessica Mulroney deltog.
Arkivfoto fra hertugen og hertugindens bryllup, hvor Jessica Mulroney deltog. Foto: CHRIS JACKSON
Vis mere

'Pas dine egne flydere,' lyder svaret fra Jessica Mulroney.

Jessica Mulroney er meget tæt veninde af Meghan, hertuginden af Sussex, og Mulroneys børn havde blandt andet særlige roller ved det royale bryllup.

Mulroneys tvillingedrenge bar hertugindens slør, og deres lillesøster var blomsterpige.

Veninden Mulroney er gift med den canadiske tv-vært Ben Mulroney, som er søn af tidligere premierminister Brian Mulroney