Efter dokumentaren 'Harry og Meghan – vores afrikanske rejse' blev vist søndag aften, er der kommet en masse historier om parret ud i offentligheden.

Og én af de ting, som nu er blevet afsløret, er hertuginden af Sussex' kælenavn for sin mand.

»I lang tid har jeg sagt til 'H', hvilket jeg kalder ham, at det ikke er nok bare at overleve noget.«

Sådan sagde hertuginden i dokumentaren, hvor hun bliver interviewet af journalist Tom Bradby, som fulgte det kongelige par på deres nylige rejse på det afrikanske kontinent.

Da hertuginde Meghan indså, hun havde afsløret, at hun kaldte prins Harry for forbogstavet i hans navn, så reagerede hun prompte.

Hun holdt en hånd op for munden og måtte fnise lidt over afsløreringen på trods af det alvorlige emne, som hun adresserede.

I dokumentaren har både hun og prins Harry nemlig forklaret, hvor meget det har tæret på dem at blive jagtet af pressen, og det er det, hun er ved at tale om, da hun afslører prins Harrys korte kælenavn.

Efter afsløringen har hertugen og hertuginden fået ros for at være et sødt par.

Man kunne se flere kommentere, at de synes, det er det sødeste, at hun kom til at afsløre sin mands kælenavn.

En Jo Marshall skriver:

'Jeg kan virkelig godt lide Harry og Meghan og at se 'The Royal Tour Africa' har ikke ændret min mening. Og så elsker jeg, at hun kalder sin mand for 'H'. Jeg spurgte min kæreste, om jeg måtte kalde ham det, men han nægtede (grine-smiiley, red.).

Hertugparret blev gift 19. maj 2018, og for nylig er de begyndt på et opgør med især den britiske presse. Prins Harry har blandt andet lagt sag an mod flere af de tabloide aviser i landet.