Raplegenden Earl Simmons, der er bedre kendt som DMX, er ifølge det amerikanske medie TMZ blev indlagt i kritisk tilstand.

Årsagen skulle være en overdosis, og ifølge mediet er prognoserne for den 50-årige rapper ikke gode.

Ifølge mediets kilder skulle overdosen være fundet sted fredag aften ved 23-tiden og skulle have affødt et hjerteanfald.

Herfra blev Earl Simmons hastet til hospitalet i White Plains, New York, hvor han altså angiveligt befinder sig i kritisk tilstand.

Earl Simmons.
Earl Simmons. Foto: JOE TRAVER
Vis mere

Rapperen har flere gange været i afvænning for stofmisbrug.

Senest i 2019, efter han havde aftjent en 1-årig fængselsdom for skattesvindel.

Efter endt afvænning vendte han tilbage til scenen, og i 2020 så rapperen også ud til at være i god form, da han spillede flere af sine hits i en live-battle mod Snoop Dogg

DMX har været et af de mere prominente medlemmer af pladeselskabet Ruff Ryders og står blandt andet bag numre som 'X Gon' Give it To Ya', 'Party Up' og 'Where The Hood At'.