Han sidder længe og ser tænksom ud. Med rynker i panden. Øjnene kigger her og der. Leder efter det helt rigtige svar på, om han kan genkende sine egne drømme i deltagernes. Så smiler han.

»Minimalt,« lyder svaret – som vi vender tilbage til – så på drevent jysk. Efterfulgt af den latter, de fleste af os i det forgangne år har lært at kende som hans. Som Martin Jensens.

Det er præcis et år siden, at han gjorde sin entré i danskernes stuer i den bedste sendetid. Som dommer i 'X Factor'.

'Et overraskende scoop' skrev B.T.s underholdningsredaktør dengang og kaldte ham perfekt i rollen som 'den jyske, joviale fyr, der både er larger than life i sin attitude og kan give Blachman igen – men alligevel ikke har for fine fornemmelser'.

2021 blev året, hvor danskerne lærte den verdensberømte dj Martin Jensen at kende. Også hans grin.
2021 blev året, hvor danskerne lærte den verdensberømte dj Martin Jensen at kende. Også hans grin. Bax Lindhardt

Nu sidder han så her. Jovial og uden fine fornemmelser ved langbordet i lejligheden i indre København. Med hænderne om en kop te og er klar til en ny sæson.

»Jo, det har været en stor omvæltning,« indrømmer han.

Skal han sætte ord på det år, der netop er rindet ud, fylder corona en hel del. For når Martin Jensen ikke er dommer i 'X Factor', er han dj og musiker. Med hele verden som arbejdsplads.

»Så det har været lidt af en rutsjebanetur,« siger han om lige at få lov til at komme ud og mærke energien fra publikum for blot at blive lukket ned igen.

»Øv.«

Men det var også selvsamme corona, der fik ham til at sige ja til en plads ved dommerbordet.

»Det var en mulighed for at lave noget nyt, udfordre mig selv med et nyt format. For hvis man ikke udvikler sig, afvikler man,« lyder Martin Jensens mantra.

Men hans historie – den med drømmene – starter et helt andet sted. I en lille landsby i Midtjylland med 1.149 indbyggere. Og en maskinhandel. Som Martin Jensens far, Jørgen, er den stolte ejer af. Og som han – faderen – drømte om, at sønnen en dag skulle overtage. Det lå i kortene.

Med sin jyske og joviale facon tog Martin Jensen danskerne med storm. Og fik selv Thomas Blachman til at grine.
Med sin jyske og joviale facon tog Martin Jensen danskerne med storm. Og fik selv Thomas Blachman til at grine. Martin Sylvest

Martin Jensen husker, hvordan han som dreng ilede hjem fra skole, så han kunne køre med sin far ud og levere de grønne landbrugsmaskiner. Husker, hvordan han gik i lære på teknisk skole i Silkeborg for at kunne gå i sin fars fodspor.

Men så skete der noget. Som han den dag i dag ikke helt ved, hvor kom fra.

'Jeg har sgu altid godt kunnet tænke mig at have et mobilt diskotek,' kan han huske, at han sagde til sin ven Paw.

De var 15, gik på teknisk skole sammen. Boede på samme vej og havde fulgtes de 15 kilometer tilbage til Sorring. Nu var de næsten hjemme. Skulle i hver sin retning.

'Det har jeg fandeme også,' svarede Paw.

»Så kørte vi hjem til Paw, gik på Den Blå Avis for at finde brugt udstyr, som vi kunne dj'e med. Ingen af os havde nogensinde rørt ved det før,« fortæller Martin Jensen glad og er ikke bleg for at indrømme, at de i deres uvidenhed og iver blev tørret gevaldigt bagi.

»Vi købte bl.a. nogle brugte højttalere, som vi betalte mere for, end de ville have kostet fra nye. Men vi var helt paniske. Vi skulle bare have det lort,« griner han.

»Men det var i den periode, jeg lærte allermest. For der var ingen, der tog mig i hånden og guidede mig igennem. Så jeg har fejlet på alle ting. Og det er den vigtigste måde at lære på. Jeg tager det som en kæmpe gave, at jeg har været gennem den mølle.«

Martin Jensen i sit hjemmestudie.
Martin Jensen i sit hjemmestudie. Bax Lindhardt

I otte år kørte Martin Jensen og vennen Paw deres mobildiskotek hver weekend. For sjov. Ofte kunne de nå fem gymnasiefester på en aften. Samtidig arbejdede han fuld tid som lærling hos sin far. Hver en krone blev brugt på nyt udstyr. Men en dag var der røde tal på bundlinjen.

»Det slog mig ihjel til sidst. Der væltede korthuset,« fortæller Martin Jensen, som solgte alt og lagde sin drøm på hylden. I 14 dage. Så var han i gang igen. Med at spille som dj for andres mobildiskoteker.

»Men jeg er ekstremt dårlig til fabriksarbejde. Det blev for ensformigt. Jeg har aldrig været bygget til hamsterhjulet. Jeg vil hellere rende rundt om det end inde i det,« erkender han.

Så i nytåret til 2015 pakkede han drømmen væk igen. I 14 dage.

»Så fik jeg et tilbud om at udgive en af de sange, jeg havde lavet. Som blev et hit. Og så kørte hele møllen forfra en gang til,« fortæller han med den Martin Jensen'ske latter rullende hen over bordet.

Derfra tog det for alvor fart. Så meget fart, at han for fem år siden måtte meddele sin far, at han stoppede i maskinhandlen. Hvilket ikke faldt i god jord.

»Han ville helst ikke have, at jeg lavede musik. For ham var det kun Shu-bi-dua og Kim Larsen, der kunne leve af at lave musik. Alle andre var bare fjolleri. Men det har jeg da fået modbevist,« griner Martin Jensen, som da heller ikke vil afvise, at han en dag vender hjem til Sorring Maskinhandel.

»Altså, min far han stopper jo alligevel ikke med at arbejde, før han er død. Så der går forhåbentlig meget lang tid, før det sker, og til den tid vil jeg være vel over de 60 år,« smiler han bare.

»Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle overtage. Og jeg elsker jo maskinerne, kender stadig det meste af varelageret derhjemme. Men jeg har noget andet kørende, og det er dét, jeg gerne vil og brænder for. Så det bliver jeg ved med, indtil jeg ikke synes, at det er sjovt længere.«

Under coronanedlukningen lavede Martin Jensen en række koncerter, der kunne opleves hjemme i stuerne. Her sender han live fra taget af Aalborg Kongres & Kultur Center.
Under coronanedlukningen lavede Martin Jensen en række koncerter, der kunne opleves hjemme i stuerne. Her sender han live fra taget af Aalborg Kongres & Kultur Center. Henning Bagger

I runde tal har Martin Jensen i dag 5,5 millioner følgere på de sociale medier. 500.000 abonnenter på sin YouTube-kanal. Hans musik er blevet afspillet 2,5 milliarder gange på Spotify. Han har arbejdet med verdensstjerner som Ed Sheeran, Katy Perry og Cardi B. Er selv blevet én.

»Det kører på alle pumper. Mange timer i døgnet. Men hvis du er dedikeret nok, så er det dét, det koster for at komme derhen, hvor du gerne vil. Du er nødt til at arbejde for det,« siger Martin Jensen og takker sin far for den gode arbejdsmoral, han har med hjemme fra Sorring.

»Hvis du stiller dig tilfreds med dét, du har, når du aldrig nye højder,« lyder det.

Dermed er vi tilbage ved indledningen. Ved dét med, om Martin Jensen kan genkende sine egne drømme i de håbefulde 'X Factor'-deltagere. Og hans svar er: »Minimalt.«

For verdensstjernen er på ingen måde imponeret over deres drive. Eller mangel på samme.

Han har knoklet for at nå toppen. Og har svært ved at forstå, at deltagerne i 'X Factor' ikke har samme arbejdsvilje.
Han har knoklet for at nå toppen. Og har svært ved at forstå, at deltagerne i 'X Factor' ikke har samme arbejdsvilje. Bax Lindhardt

I sidste sæson spurgte han nemlig en stor del af deltagerne, hvorfor de stillede op.

»Svaret var 'for at få en god oplevelse',« siger Martin Jensen og ryster på hovedet.

»Altså, du stiller op i et talentprogram, hvor du kan få lov til at udvikle dig med nogle af de bedste på dansk jord, og så er det for at få en god oplevelse?«

»Så skal du sgu da melde dig til 'Paradise Hotel' eller et andet realityprogram. For vi prøver faktisk at lave et program, hvor man kan få en potentiel stjerne ud af det. Men det kræver modet og arbejdsviljen at nå derhen. Og den er der ikke.«

»Drømmene er der. Men viljen til at arbejde for at nå dem er der ikke. Derfor er det minimalt, hvor meget jeg kan genkende mig selv i dem.«

»For det kræver noget helt specielt at gå ind i branchen, kræver noget helt unikt at blive der,« siger Martin Jensen, som håber, at dette års 'X Factor' byder på flere deltagere, som også har den. Viljen. Som er ætset ind i hans egen rygrad.

»Hvad jeg selv kan? Det ved jeg sgu ikke. Et eller andet må jeg jo kunne.« Og så griner Martin Jensen.