I 70 år var de venner. Bedste venner. Nu sidder Lise Nørgaard alene tilbage med smerten og sorgen og tabet af sin veninde gennem en menneskealder.

»Det er frygteligt. Det er et stort stykke af mit liv, der er gået bort. Den sidste af mine gamle venner,« siger Lise Nørgaard og fortsætter:

»Hun var en af mine første venner, da jeg kom til København. Hun, Eva Bendix og jeg var de tre vilde kvinder, som har holdt sammen hele livet.«

Veninden, hun taler om, er den ikoniske modeekspert Didder Rønlund, som døde i weekenden. 93 år gammel.

Det var i 1949, at Lise Nørgaard mødte Didder Rønlund første gang.

Mens Lise Nørgaard netop havde fået ansættelse på Politiken, og Eva Bendix arbejdede på Social-Demokraten, var den dengang kun 23-årige Didder Rønlund ansat på dagbladet Dagens Nyheder, hvor hun skrev og redigerede avisens sektion for kvindelige læsere.

Da Dagens Nyheder lukkede i 1961, blev Didder Rønlund ansat på B.T., og det var her, hun fandt sit kald. Moden. Hun var god til det. Og benhård.

I en artikel i anledning af B.T.s 100-års jubilæum for tre år siden beskrev tidligere redaktør Bjørn Westergaard således, hvorledes hun i en årrække blev profileret i store reklamer.

Didder Rønlund var på fornavn med de fleste. Her ses hun med den berømte modeskaber Erik Mortensen.
Didder Rønlund var på fornavn med de fleste. Her ses hun med den berømte modeskaber Erik Mortensen. Foto: Svend Aage Mortensen
Vis mere

»Dior, Margit Brandt og Didder Rønlund sætter liv i kludene,« lød budskabet.

Og satte liv i kludene gjorde hun.

»Jeg blev i vrede læserbreve udråbt til 'tøjsnob', 'diktator', 'luksusdyr' og 'miniens fjende nr. 1',« fortalte Didder Rønlund i interviewet om dengang, hvor moden dikterede slut med miniskørter.

Liv i kludene satte hun også, da hun startede en kampagne mod salg af pelse fra babysæler og i spalterne hængte de forretninger ud, der solgte den udskældte vare.

Også de skriverier skabte postyr og debat. Og som det fremgår af artiklen, gik der et gys gennem B.T.s redaktion, da to rockere i læderveste en dag troppede op for at veksle nogle ord med fru Rønlund.

Men i stedet for de kølleslag, som de fleste frygtede ville hagle ned over den lille spinkle Didder Rønlund, ville rockerne blot aflevere en besked.

»Det er fandeme godt gået. Får du brug for hjælp, skal du bare sige til.«

33 år af hendes livslange dedikation til tidens trends tilbragte hun som moderedaktør på B.T. Men da hun i 1994 – 68 år gammel – takkede af i B.T.s spalter, var det ikke for at gå på pension.

Didder Rønlund gik aldrig på pension. Her er hun fotograferet på sin plads på første parket under modeugen i 2010.
Didder Rønlund gik aldrig på pension. Her er hun fotograferet på sin plads på første parket under modeugen i 2010. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

I stedet fortsatte hun yderligere 15 år som freelancemodejournalist på Billed-Bladet. Og rundede karrieren af med at skrive til Danish Fashion Institutes hjemmeside, for hvem hun anmeldte de halvårlige modeuger i København.

For Didder Rønlund var mode ikke bare et job. Det var et kald. Og at hun var dedikeret, vidnede hendes egen påklædning om. Helt til det sidste.

»Det er desværre en tid siden, at jeg har set hende, for hun gik ikke ud til sidst. Hun sagde selv, at hun så frygtelig ud. Men det gjorde hun jo ikke. For det kunne Didder aldrig komme til,« ler 102-årige Lise Nørgaard.

»Hun var meget forfængelig, og jeg beundrede hende for, at hun hver dag stod op og klædte sig på, som om hun skulle til møde. Hun holdt på formerne.«

Altid velklædt.
Altid velklædt. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Men ifølge veninden Lise Nørgaard var de sidste år af hendes liv knap så sjove.

I takt med at Didder Rønlund blev svagere og svagere, kom hun først på genoptræningshjemmet Norgesminde i Hellerup og derfra på plejehjem.

»Hele hendes liv blev jo lagt om, fordi hun var så svag. Hun var så lillebitte til sidst. Jeg er jo heller ikke så stor, men vejer dog omkring 50 kilo. Didder var nede på et par og 30.«

»Men til det sidste var hun en formidabel modekender med enormt kendskab til stof. Hun var stadig lige vaks og fulgte med i den nye stil og de nye linjer,« siger Lise Nørgaard.

Men savnet og sorgen over at miste sin sidste veninde er stor.

»Eva (Bendix, red.) døde jo desværre for et par år siden. Så vi var kun to tilbage,« sukker hun.

»Vi tre har en lang historie sammen og et venskab på trods. For Eva var jo marxist, Didder var konservativ og jeg liberal.«

»Så vi havde nogle vilde diskussioner, for Eva syntes, at det var så synd, at Didder og jeg ikke kunne se lyset.«

»Men vi var altid gode venner, og Eva blev aldrig fornærmet, uanset hvad vi sagde om marxismen og Karl Marx. Hold op, hvor vi grinede sammen.«

Lise Nørgaard ler selv lystigt over minderne. Som hun ikke længere har nogen at dele med.

»Det frygtelige, når man bliver så gammel som jeg, er, at dem, man husker og kan grine helt vildt sammen med, de er væk.«

»Nu er den sidste væk. Den sidste overhovedet.«