Lise Nørgaard frygtede et plejehjem mere end coronaen, lød det i flere medier i slutningen af sidste år.
Alligevel er den 103-årige forfatter nu flyttet ind i en lejlighed på plejehjemmet Else Marie hjemmet i Humlebæk. Og ifølge hendes barnebarn Camilla Hjælmhof var det hendes eget valg.
»Hun har taget flytningen fra sin lejlighed i Skodsborg meget stille og roligt. Nu var det jo hendes egen beslutning, så det var der ikke noget drama omkring.«
Camilla Hjælmhof, der er barn af forfatterens datter Bente Flindt Sørensen, fortæller, at hendes mormor i det hele taget ikke er en sentimental person.
Om beslutningen, der ligger forud for flytningen, lyder det:
»Når man snart er 104 år gammel, så er det bare ikke alt, der virker, som det gjorde engang.«
Mormoren foretrak således at tage noget af ansvaret for sit ve og vel fra sin familie. Ansvar, som nu er givet videre til plejepersonalet på Else Marie hjemmet.
Lise Nørgaard har nemlig sværere ved at gå end tidligere, nævner Camilla Hjælmhof som eksempel. Beslutningen om at flytte ind på plejehjemmet har dog vist sig at være god.
»Hun er faldet så godt til, og personalet er fantastisk sødt. De hjælper hende med alt det, hun nu har brug for.«
Camilla Hjælmhof fortæller, hvordan der er masser af tilbud på Else Marie hjemmet, og hvordan ét af de tilbud satte en tidlig stopper for en samtale, hun havde med sin mormor.
»Forleden måtte hun pludselig lægge på, da vi talte i telefon sammen, fordi hun havde travlt med at komme i fredagsbar. På den måde er det jo bare rart, at der er nogen, der hygger sig i de her tider,« lyder det med et grin.
Barnebarnet har set udtalelsen fra sin mormor om, at hun frygtede plejehjemmet mere end coronapandemien.
»Det tror jeg bestemt, hun mente. Men alle, der er ved deres fulde fem, ville vel være frygtsomme, hvis de skulle på plejehjem i de her tider. Men nu er det bare sådan et godt sted, hun er flyttet ind.«
Tidligere over for B.T. har forfatteren fortalt, at hun har kæmpet med en stemme, der har svigtet. At hun kæmpede med mængden af lyd, når hun talte, på grund af slitage på stemmelæberne.
»Det er desværre permanent,« sagde hun dengang.
»Men jeg har vel også fået sagt dét, jeg skulle,« lød det derefter i en karakteristisk tør kommentar.
Hun har dog fået hjælp af en talepædagog, hvilket har hjulpet meget, og derfor kan de andre beboere på Else Mariehjemmet nu se frem til at konversere med en diskussionslysten nabo.
Camilla Hjælmhof har brugt meget tid med sin mormor under sin opvækst og har også allerede været på besøg i det nye hjem.
Om at have selveste Lise Nørgaard som mormor lyder det, at hun jo aldrig har prøvet andet.
»Det var altid underholdende. Hun er jo en personlighed, der fylder meget. Ment på den mest positive måde. Hun er ikke sådan en 'bage boller'-mormor, men det er svært at finde en sjovere og mere interessant mormor, som man kan diskutere alt muligt med.«
Og nu kan den 103-årige Nørgaard, som barnebarnet siger er så skarp som altid, altså se frem til mange samtaler over fællesmiddagene på Else Marie hjemmet.
