Hvis det stod til Lise Nørgaard, så skulle coronavaccineringen prioriteres anderledes.
»I bund og grund mener hun, at det er en mærkelig prioritering at bruge vacciner på folk i hendes alder. Hun ville have foretrukket, at man prioriterede yngre mennesker, der må kunne forventes at have mange flere år foran sig end hende,« fortæller barnebarn til Matador-forfatteren Camilla Hjælmhof til Her & Nu, mens hun forsætter:
»Hun har ikke på noget tidspunkt været særlig frygtsom omkring corona. Hun har levet i 103 år, og er generelt meget udramatisk anlagt, så hun har taget det hele langt mere roligt end de fleste, fortsætter barnebarnet.«
Lise Nørgaard har selv fået begge stik med coronavaccinen.
Det var et krav, da hun for nylig flyttede til Else Mariehjemmet i Humlebæk, hvor hun nu skal tilbringe sin tid. Det er dog ikke alle, som kan komme og besøge hende.
Først havde Lise Nørgaard ikke været meget for at flytte på plejehjem trods hendes nu høje alder.
For Lise Nørgaard var glad for sin gamle lejlighed i Skodborg, men coronaisolationen og et forhøjet blodtryk endte med at gøre hende en smule utryg, så hun til sidst ombestemte sig og tøede op.
Og indtil videre har manden, Per, og datteren, Bente, været på besøg af flere omgange, men hvis andre medlemmer af familien vil forbi, så kommer det til at foregå i et særligt lokale, som den 103-årige forfatter har døbt 'Alcatraz'. Hvilket besværliggør situationen for Lise Nørgaard.