»Jeg var vanvittig chokeret.«
Hendes stemme er næsten forsvundet. Men ordene trænger alligevel tydeligt gennem telefonen. De ord, hun bruger, når hun skal beskrive dét indtryk, dagen gjorde på hende. Den dag, hvor Danmark blev besat.
Det er de færreste, der i dag kan huske den. Men 102-årige Lise Nørgaard kan. For den 9. april 1940 er en af de dage, der aldrig er gået i hendes glemmebog.
Chokket, hun taler om, var det syn, der mødte hende, da hun som ung journalist i løbet af dagen ankom til København med sin notesblok.
Men de barske minder fra den 9. april startede allerede tidligt om morgenen.
Lise Nørgaard var journalist på Roskilde Dagblad. Hun var gift med Mogens Flindt Nielsen, og parret boede i en ejendom i den midtsjællandske provinsby. Dén morgen blev de brat vækket.
»Vi lå og sov, da vores portner – sådan én havde man dengang – i huset kom løbende ind, for hun havde nøglen til vores lejlighed,« fortæller Lise Nørgaard og fortsætter:
»'Tyskerne er over os', råbte hun. 'Sikke noget pjat', sagde vi.«
»Men jeg svingede mig med det samme ud af sengen i min natkjole, tog mine gummistøvler og en regnfrakke på, og så løb jeg ind til Hersegade til Roskilde Dagblad, hvor jeg arbejdede.«
Det var ikke uden grund, at den kun 22-årige Lise Nørgaard havde travlt med at komme ind på redaktionen. Og ikke mindst sit kontor.
»Der havde jeg en stor sprællemand, som forestillede Hitler. Den kunne både spjætte med benene og hilse ligesom Hitler,« fortæller hun om sin papfigur, der godt nok havde bidraget til meget morskab på redaktionen, men nu pludselig var sprængfarlig at have hængende.
»Redaktøren boede på anden sal, og på vej til redaktionen mødte jeg ham på trappen, da han kom farende ned. Og så råbte vi begge to 'Hitler'.«
»Vi vidste jo begge, at tyskerne snart ville komme rundt på redaktionerne. Og det gjorde de,« siger Lise Nørgaard, som nåede at pille sprællemanden ned.
»Jeg løb hjem med den og smed den ind i fyret. Og det har jeg fortrudt lige siden. For jeg ville godt have haft den i dag.«
Selv om hun var chokeret over tyskernes besættelse af Danmark, havde hun og mange andre længe anet, at det var dén vej, vinden blæste.
En fornemmelse, der kun blev bestyrket, da hun to år tidligere var på bryllupsrejse i Tyskland, hvor det nygifte par også besøgte familie i Hamburg.
»Der kunne man godt fornemme, at det ville ske,« siger Lise Nørgaard.
9. april 1940 skete det så. Selv om Danmark og Tyskland året forinden havde indgået en 'ikke angrebspagt', krydsede de tyske soldater kl. 4.15 dén morgen den danske grænse og gik i krig. To timer senere havde Danmark overgivet sig. Landet var besat.
Efter at have brændt den sprængfarlige sprællemand løb Lise Nørgaard tilbage i lejligheden, trak regnfrakken, gummistøvler og natkjole af. Iførte sig tøj og ilede tilbage på redaktionen, hvor hun straks meldte sig til at rapportere fra dagen.
»Så jeg tog toget ind til København for at se, hvad der foregik,« fortæller hun.
Her så hun tyske soldater marchere ind over Rådhuspladsen mellem tavse københavnere på vej til arbejde.
Hun så fruer, der skælmsk vinkede til soldaterne fra deres vinduer. Så dem tilmed bringe dem kaffe.
'Denne oplevelse kom til at overskygge alle dagens andre deprimerende indtryk,' skrev hun i sine erindringer om dagen, hvor Danmark blev besat.
»Selvfølgelig husker jeg 9. april. Jeg var vanvittig chokeret,« siger Lise Nørgaard.
