Siden hun var helt lille, har Linse Kessler haft en forkærlighed for store bryster, store numser - ja i det hele taget frodige kvindekroppe.

Selv var hun dog udstyret med en meget spinkel én af slagsen. Det var først, da hun begyndte at komme op i alderen, det ændrede sig. Noget, hun er ovenud lykkelig for.

Det fortalte hun om i tirsdagens udgave af 'Go' aften live' på TV 2.

Her berettede hun, hvordan hun med store silikonebryster i sin tid forsøgte at købe sig til lidt fylde, men at det først for alvor nu, at hun har fået den krop, hun altid har drømt om.

»Jeg har aldrig før haft det så godt i min krop. Jeg elsker det,« lød det begestret fra Bryggen-koryfæet, der også sagde, at vægtforøgelsen er »bedre end den bedste julegave«.

Tidligere vejede hun omkring 55 kilo, hvilket ikke er meget til en højde på 180 centimeter.

Tirsdag kunne hun så stolt fortælle, at hun er endt på de 83 kilo.

På et tidspunkt var det hendes mål, at hun ville op og veje 100 kilo. Det projekt er dog blevet lagt på hylden, fortalte hun for et par uger siden på en såkaldt story på Instagram:

Her Linse Kessler, som hun så ud for 2011.
Her Linse Kessler, som hun så ud for 2011. Foto: Camilla Rønde
Vis mere

»Jeg er så glad for mine nye kilo på kroppen. Det er den største fornøjelse at opleve ikke at være for tynd. Men jeg ligger lige under de 90 stærke nu, og min krop er begyndt at brokke sig lidt. Så jeg hypper ned på de 80 og ser, om det ikke bliver godt.«

Og nu tyder alt på, at Linse Kessler er landet det helt rigtige sted.

I 'Go' aften live' viste hun stolt sin krop frem. Både det fedt, der er kommet på hendes ryg og på hendes mave.

»Jeg elsker stadig bimbo-piger, men jeg tror, jeg er faldet til ro med mit eget udseende.«