Hun har spillet prostitueret og bordelmutter. Haft egen stripklub. Været kendt for at have Skandinaviens største barm. Og aldrig lagt skjul på, at hun har særlige talenter på et lagen.
Men i en alder af 53 er der kommet andre boller på dén suppe.
I sin nye biografi ‘Linse: Jeg bliver ældre - og det gør ik’ noget’ fortæller hun ærligt og åbent, at sex ikke længere er det trækplaster, det var engang.
Faktisk har Linse Kessler - som har skiftet navn til Lenina Coleman - ikke dyrket sex siden julen 2017.

»Mit sexdrive er blevet mindre. Jeg har ikke de superdrifter, jeg havde før i tiden… Det er åbenbart ikke så vigtigt,« skriver hun ærligt i biografien.
Om det hænger sammen med kvaliteten af sex, skriver hun ikke. Men hun lægger ikke skjul på, at der er langt mellem de højtflyvende oplevelser.
Sidste tur på lagenet var med en ekskæreste og varede ifølge Linse Kessler blot fire minutter.
Selvom hun kalder resultatet fint nok, kunne det ikke helt matche hendes forberedelser.
Den 53-årige realitystjerne havde nemlig kørt alt i stilling i soveværelset. Bollespejlet var stillet frem, stearinlysene tændt, og Barry White kørte på anlægget. Og så ville han snakke.
Den oplevelse ligger som nævnt knap to år tilbage i tiden. Men det er også en del år siden, at Linse Kessler sidst havde en kæreste.
I starten af året gjorde hun ellers et alternativt forsøg på at finde en via Facebook, hvor en af hendes veninder lagde en efterlysning ud.
Men selvom det ikke skortede på interesserede mænd, var ‘Mr. Right’ ikke blandt dem.
Skal jeg være helt ærlig, så savner jeg ikke en mandLinse Kessler i sin nye bog
Linse Kessler har da også erkendt, at det kræver en helt særlig mand at være sammen med en mundfuld som hende.
For ikke alene fylder hun som person meget, han skal også være dyreven, have ben i næsen, være charmerende og imødekommende. Have pæne tænder og være velsoigneret og velplejet.
Det mislykkede forsøg på at finde en kæreste slår dog på ingen måde den bramfri realitystjerne ud.
»Skal jeg være helt ærlig, så savner jeg ikke en mand,« skriver hun.