Linse Kessler er lørdag aften mødt op til TV2's 'Knæk Cancer' show for at samle penge ind.

Den 53-årige reality-dronning svarer først med en joke, da hun på den røde løber bliver spurgt, hvad aftenen betyder for hende.

»Det betyder, at jeg skal være længe oppe. Jeg er vant til at gå i seng klokken 10. Jeg står altid op tyve over fem og drikker kaffe og laver lister over iværksætter-ideer. Det er bare mit indre ur (Der sørger for at hun vågner så tidligt, red.).

Mere alvorligt svarer hun bagefter:

»Jeg bliver så stolt, når jeg bliver inviteret. Jeg synes, det er superfedt. Bare se hvor mange penge, de samlede ind til 'Vild med dans' i går. Det er jo fuldstændig sindssygt. Så håber jeg bare, de bruger pengene ordentligt.«

Linse Kessler fortæller, at hun selv har haft kræft inde på livet i form af sin hund.

»Min hund døde af kræft. Dyr får jo også kræft, og vi bliver kede af det,« fortæller hun.

Sidste år boede hun i Spanien og kunne derfor ikke være med til 'Knæk Cancer'-showet. Hun var med for to år siden og her gjorde et opkald særligt indtryk:

sendxnet Linse Kessler ankommer til TV 2s store indsamlingsprogram 'Knæk Cancer Live', lørdag aften den 26. oktober 2019.. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
sendxnet Linse Kessler ankommer til TV 2s store indsamlingsprogram 'Knæk Cancer Live', lørdag aften den 26. oktober 2019.. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Det var en lille sød pige, der ringede ind og ville give 25 kroner, hvis jeg gad komme forbi på vej tilbage og give en autograf, haha. Gu gider jeg da ej. Ej, man skal jo være sød, så jeg sagde bare, at det kunne jeg desværre ikke.«

Adspurgt om kræft er noget, hun tænker over i hverdagen, svarer Linse Kessler:

»Jeg dør sikkert af det. Hvis det er hver tredje, så er chancen for, at det ikke bliver mig ikke særlig stor. Jeg tænker, at enten bliver jeg en meget gammel dame, eller også dør jeg af det.«

Linse Kessler er blevet veganer. Hun ryger heller ikke længere. Det tror hun kan hjælpe i kampen imod kræft.

»Når man ikke spiser kød, så er der gode chancer for ikke at få kræft. Jeg har læst meget om det, og det har virkelig meget at sige.«

Linse Kessler sidder klar ved TV2's telefoner hele aftenen.

Det er som sagt anden gang at hun er med til 'Knæk Cancer'-showet.

Fredag aften blev der indsamlet 21,5 millioner kroner til 'Vild med dans'-udgaven fra Det kongelige teater.