Coronanedlukningen har som bekendt ramt det danske kulturliv hårdt.
Med aflyste koncerter, festivaler etc. har der ikke været meget at kaste sig over rent musikalsk, og det har fået sangerinden Lina Rafn til at spekulere i, om hun ender med at være for gammel til at komme tilbage på scenen, når restriktionerne endelig ophører.
Det fortæller hun i et interview med Berlingske, som har taget sig en snak med både Lina Rafn samt hendes Infernal-makker, Paw Lagermann.
»Min personlige bekymring er, om jeg når at blive for gammel til at få det fedt, inden vi vender tilbage,« siger Lina Rafn og fortsætter:
»Jeg er i midten af 40erne nu. Jeg ved ikke, om jeg kan jeg regne med, at jeg ikke er ved at få gigt og hofteskred, når scenerne åbner igen. Når jeg at få en runde mere i manegen? Det kan godt gøre mig trist at tænke på.«
På trods af Lina Rafns bekymringer, så tyder det ikke på, at Paw Lagermann har samme frygt. Han siger nemlig i interviewet, at han føler sig sikker på, at popduoen nok skal nå at komme tilbage på scenen.
For ham har det hårdeste ved coronapandemien været kedsomheden, fordi han »ikke laver andet end at stå op og gå i seng«, som han formulerer det.
At han ikke laver andet end dét, er dog noget af en overdrivelse.
Han og Lina Rafn har nemlig under coronapandemien kastet sig over en række projekter – de har blandt andet i fællesskab lanceret deres egen øl med navnet 'Infernøl', som er produktet af en 15 år gammel idé, som de først har haft mulighed for at kaste sig over nu.
Popduoen er da heller ikke mere bekymret over deres karriere – eller deres økonomi – end som så.
De pointerer nemlig, at de – i modsætning til nye kunstnere – heldigvis har nok gemt på kistebunden til at komme ud på den anden side af krisen.
»Vi er enormt privilegerede. Jeg føler, jeg pisser på alle mine kollegaer, hvis ikke jeg italesætter det. Hvis det eneste, du er god til, er musik, er det tough times lige nu. I infernal har vi vores øjne stift rettet mod at etablere os på nye platforme. Det, at få revet tæppet væk under os, har fået os til at bide os fast i, at vi skal have andre strenge at spille på. For fandeme nej om vi vil være så hjælpeløse,« siger Lina Rafn til Berlingske.
