Vi er vant til at se hende optræde smuk og fattet, når hun repræsenterer Kongehuset. Men kronprinsesse Mary er ikke bange for at vise, at også royale har følelser.

Det var en meget bevæget Mary, der torsdag holdt tale i Skuespilhuset i København.

Som protektor for foreningen Børn, Unge & Sorg var kronprinsessen blandt hovedtalerne, da foreningen fejrede sit 20-års jubilæum.

»Mange efterladte oplever at miste den tilværelse, de kendte, og den person de var før dødsfaldet. I sorgen kan man miste sig selv...« sagde Mary inden følelserne overmandede hende.

Kronprinsesse Mary holder tale, da hun deltager som protektor for Børn, Unge & Sorg i foreningens 20-års jubilæumskonference i Skuespilhuset i København torsdag den 12. november 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Kronprinsesse Mary holder tale, da hun deltager som protektor for Børn, Unge & Sorg i foreningens 20-års jubilæumskonference i Skuespilhuset i København torsdag den 12. november 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

I en video som Billed Bladet har lagt op af kronprinsessens tale, kan man se, hvordan hun blev tvunget til at holde pause for at få styr på sin stemme.

Med hænderne samlet foran brystet, bad Mary tilhørerne undskylde, mens hun samlede sig.

Efter et par dybe vejrtrækninger forsøgte kronprinsessen at tale videre, men måtte igen stoppe op for at bede om en serviet, så hun kunne pudse næse, før hun kunne forsætte med forællingen om, hvordan hun selv har mistet.

For 23 år siden, da Mary var 25 år, døde hendes mor, Henrietta Donaldson, under en hjerteoperation.

Kronprinsessen har tidligere fortalt om, hvor tung sorgen dengang var for hende:

»Da jeg mistede min mor føltes det som om min verden gik i stå. Samtidig fortsatte alle andres liv. Det var svært at acceptere, at livet bare gik videre, og det gjorde, at jeg følte mig meget alene med min sorg,« skrev hun i et af Mary Fondens nyhedsbreve fra sidste år.

Ved jubilæet torsdag talte hun også om frygten for at glemme de døde. En frygt hun selv kender til.

For efter sin mors død var Mary bange for at glemme sin mors udseende, stemme og varme smil.