Forestil dig kronprinsparret drikke eftermiddagste i salonen på Det Kongelige Bibliotek. Det lyder ikke særlig rock'n'roll, vel?

Men det bliver det, når man tilsætter den australske rockstjerne Nick Cave. Hvilket var nøjagtigt, hvad der udspillede sig søndag.

Her aflagde den 63-årige musiker Den Sorte Diamant i København et visit for at vise Danmarks kommende regent og hans hustru rundt i otte kunstinstallationer, der skildrer netop hans opvækst og karriere.⁣

Og alt sammen blev naturligvis behørigt dokumenteret på billeder, hvorpå man kan se kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt rockstjernen og dennes hustru, Susie Cave.

Her de to par i udstillingen.
Her de to par i udstillingen. Foto: Anders Sune Berg / Det Kgl. Bibliotek
Vis mere

Blandt andet stillede de to par op for kameralinsen i en installation, der er en rekonstruktion af Nick Caves kontor, som blandt andet rummer musikerens private interiør, bøger og fotografier.⁣

Herefter blev kronprinsparret budt på såkaldt afternoon tea i Det Kongelige Biblioteks salon.

Udstillingen, som er et resultatet af et samarbejde mellem Nick Cave, Det Kongelige Bibliotek og Arts Centre Melbourne, åbnede i juni og kan opleves frem til 13. februar næste år.

Der er derfor rigelig tid at løbe på for dem, der har lyst til at blive klogere på manden bag hit som 'Where The Wild Roses Grow' og 'Into My Arms'.