Den amerikanske skuespiller og komiker Kevin Hart var i 2017 sin gravide kone utro. Det blev afsløret, da der dukkede videoer op af utroskaben på sociale medier.

Han undskyldte dengang via sin Instagram-profil, men nu fortæller han i et interview med mediet Romper, hvordan han sagde undskyld til sine børn.

»Mine børn ved, hvem deres far er. Og desværre er der både en gave og en forbandelse, der følger med det. Gaven er det liv, du er i stand til at leve, og forbandelsen er rampelyset, der altid er på dig,« siger han og uddyber, at det bedste råd er, at sige det til sine børn, før det kommer ud i offentligheden.

Kevin Hart er far til fire børn. 16-årige Heaven og 13-årige Hendrix, som er er fra hans tidligere ægteskab med Torrei Hart. Han har også Kenzo på tre år og Kaori på otte måneder med sin nuværende kone Eniko Parrish.

Kevin Hart med sin kone og tre ældste børn.
Kevin Hart med sin kone og tre ældste børn. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

Når han har overleveret dårligt nyt om sin person, så har han altid tænkt på, hvem der er som person, og hvordan han derfor skal formulere forklaringen.

Det gjorde han også, da han skulle forklare, hvorfor det pludselig kom frem i 2019, at han havde ytret sig homofobisk på Twitter. Dengang mistede han sit job som Oscarvært.

Og også da han kom tre år i fængsel for at køre i bil påvirket.

Nogle børn har reageret voldsommere end andre, forklarer han. Men han har prøvet at give dem plads til at reagere, som de havde brug for.